DF’s uvidenhed om flygtninges oplevelser…


Her er et indlæg fra dansk-chilenske Claudio Morales, som meget rammende perspektiverer kommentaren om flygtninge fra den uvidende DF’er fra Herning.
—————
Dette skulle bare ha været en lille kommentar. Men havde åbenbart mere at sige end jeg troede
Det er tydeligt at Kasper Ravn Fredensborg aldrig har kendt eller har været udsat for andet end velfærd og personlig frihed.

Han kommer til at fremstå meget naiv og uhyggeligt arrogant ikke mindst.
Men at komme med så skråsikre påstande om egen forventet heltemod og villighed til at blive og kæmpe for sagen, selv under et diktatur regime er “beyond stupid”. Alligevel håber jeg aldrig han bliver nødsaget til at skulle teste sine påstande. Det ville jeg ikke engang ønske for min værste fjende.
Men at påstå at der overhovedet er tale om reelle valgmuligheder for mennesker der lever under et diktatur, er simpelthen for absurd selv for DF.

Min far var 23 år da diktaturen slog til i Chile. Han blev hentet kl. 2 om natten af en flok soldater der sparkede vores dør ind og førte ham væk kun iført bukser og undertrøje. På mindre end en uge efter kuppet, havde hæren dræbt præsidenten, bombede parlamentet, henrettet 70 folkevalgte politikker og fængslet mere end 40.000 mennesker. Hvor længe ville du Kasper Ravn Fredensborg have holdt i dette helvede? Hvor længe ville der gå før du ”stak halen mellem benene” og flygtede? Ville du stadig have haft modet til ”at blive og kæmpe imod” Da de politiske fanger nåede op på 130.000?

Min far fik aldrig muligheden for vælge om han ville kæmpe eller løbe. Det gjorde de over 160.000 mennesker der blev fængslet og torturet i perioden 1973-1988 heller aldrig. For slet ikke tale om de over 3000 døde man har fundet i massegrave og de 2500 forsvundne hvorfra nogen stadig endnu ikke er blevet fundet
2.5 år nåede min far og sidde i fængslet og blev under hele perioden jævnlig udsat for tortur. Men så fik han også endelig lov til at træffe et valg. Han var en af de heldige. Han stod nemlig på listen for mulig henrettelse. Så da omverden begyndte at lægge pres på diktaturet får at frigive nogle af de mange fanger, fik disse mænd lov til at vælge mellem eksil eller fængsel. For min far betød det valget mellem 25 års fængsel eller eksil. Hvad ville du ha’ valgt Kasper Ravn Fredensborg, hvis du havde en kone og 3 små børn i alderen 3 til 8? Min far valgte eksil, ”han valgte altså at stikke halen mellem benene” som du så smuk formulere det. Det kostede ham hans chilenske statsborgerskab og måtte i 20 år leve med et FN pas for statsløse flygtninge. Desuden blev vores hus, begge mine forældres pensionsopsparinger og alt andet der ikke var plads til i de 3 kufferter vi fik lov til at tage med os, inddraget af staten.
Det er heller ikke noget han husker at ha’ valgt.

Hverken jeg, mine forældre, eller mine søskende fik nogensinde lov til at vælge noget som helst. Det er hele grundtanken og styreformen bag et diktatur. Og alle flygtninge som må forlade deres land gør det i troen og i håbet om at de hurtigst mulig vil vende hjem igen. Vi nåede at bo på et hotel i næsten et år før realiteten om at det ikke bare drejede sig om et kort ophold ramte mine forældre. Og alle flygtninge børn vokser op med drømme og ønsker om at de en dag kan rejse tilbage til et frit hjemland og være med til at bygge landet op igen. Men i vores tilfælde gik der 20 år før freden kom og min far fik lov til at rejse ind i landet igen, så havde min far boet næsten halvdelen af sit liv i hvert land. Hvordan ville det påvirke dig, Kasper Ravn Fredensborg at leve 20 år i et andet land, frarøvet din ret til at være dansker, til at rejse ind i Danmark, til at se din familie, dine venner?
Hvad ville være det første du gjorde når du igen stod med dit røde pas i hånden?

Præcis! Min Far valgte at rejse tilbage til Chile, (det har jo altid været planen), men det viste sig at være umuligt for ham at få et arbejde i sit hjemland. For selv om hans danske svejser uddannelse var på høj kurs blandt arbejdsgiverne, var der ingen der turde at ansætte en hjemvendt politisk fange, når det kom til stykket. For selv om der officielt var blevet givet fuld Amnesti til alle eksil chilener, så gik der år før registrene blev renset. Så min fars dom og straf ( hvor absurd den så end var) var stadig offentligt tilgængelig. 

Så efter 3 år måtte han opgive og vende tilbage til Danmark. Det føltes ikke for ham som et valg, for der var ingen valg. At slå sig ned i Chile igen var ikke længere en mulighed.
Så Frihed og retten til at vælge frit er ikke en luksus alle her i verden har.

Hvordan kan et menneske tro at et andet menneske vil udsætte sig selv og sine kære for farer af bekvemligheds grunde! For disse mennesker er denne farefulde og umenneskelig rejse, tro det eller ej det eneste håb. Hvor desperat må et menneske ikke være, når det at sætte livet på spil, stadig er et bedre alternativ end det de flygter fra!
Men jeg ved det godt Kasper Ravn Fredensborg. Vi skal ikke ha’ ondt af dem. Det hele er jo selvforskyldt. Det eneste der stopper dem i at leve et ligeså fedt liv som vores, er jo bare det, at de skal lære foretage nogle bedre valg.

Reklamer

1 Comment

  1. ledrakenoir siger:

    Fremragende eksempel på hvad DFerne’s verden består af (grænsebomme eller ej) – sort hvide billeder af hvordan de ønsker verdenen ser ud uden for kolonihavehækken for at passer ind i deres propoganda – en propoganda der når den har rodfæstet sig nok udmønter sig i at danskernes ytringsfrihed bliver illusorisk og kun omfattende dem der har den rigtige mening – måske 25% af dem der stemmer deler den sort hvide opfattelse som DF – jeg er ganske sikker på at disse ikke skal satse på alle at bevare deres ytringsfrihed hvis det værst tænkelige skulle ske at DF fik magt som de har agt. 😦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: