Rigdomsfordeling i det kapitalistiske land Sverige


Hvordan ser den økonomiske ressourcefordeling ud i det kapitalistiske samfund Sverige i forhold til befolkningens forestillinger?

Få nogle fordomme afklaret ved at se klippet her: Filmen som avslöjar klyftan mellan rika och fattiga: Unik granskning av inkomstfördelningen i Sverige

Det påstås med henvisning til nedskæringspolitiken (austericy), at den virker fremragende i både Sverige og Tyskland. Virkeligheden, som nogle taler så frejdigt om, er imidlertid, at virksomhederne i Sverige IKKE reinvesterer den øgede omsætning i flere arbejdspladser. Tværtimod tages blot en større bid af kagen ud til storaktionærerne og her udgør de penge et langt lavere forbrugs- og samfundsgavnligt potentiale end de ville have gjort, hvis de var blevet fordelt som lønninger.

Vi kan til og med konstatere et fænomen de seneste ti år i Københavnsområdet. Flere og flere svenskere søger til København for at arbejde, og en del af dem flytter endda hertil. Alle, som jeg har talt med i min daglige gang i Sverige, siger samstemmende, at det er, fordi lønnen er højere i Danmark – de udgør altså en tabt ressource for Sverige og svenske virksomheder. Kunne være interessant at høre nedskæringsåolitikernes bud på, hvordan man vender den udvikling. Er det måske derfor virksomhederne og EU forsøger at presse Danmark til at sænke lønningsniveauet?

Det er en udbredt påstand gennem de seneste 60 år i vestlig økonomipolitik, at man går bankerot, hvis man lader lønniveauet følge den almindelige prisudvikling. Dette er der naturligvis intet videnskabeligt belæg for at påstå. Det var nøjagtig det samme budskab, den svenske regering brugte internt som undskyldning i starten af 80’erne for at sænke lønniveauet gennem en devaluering af den svenske krone. Sagen er, at den politik simpelthen ikke virker. 30 års erfaring i Sverige viser det. Den logiske kortslutning foregår der, hvor økonomisk videnskab antages at have samme reliabilitiet, validitet og objektivitet som naturvidenskab. Problemet med de økonomiske beregninger er jo, at langt de fleste af dem viser sig at tage fejl. Når vores politik, som f.eks. nedskæringspolitiken er et glimrende eksempel på, bliver baseret på fejlagtige økonomividenskabelige kortslutninger, så har vi et kæmpe problem. Og selvsamme problem bliver større, når politiko-økonomiske interesser får lov til at styre de videnskabsøkonomiske undersøgelsers metoder. Så har vi VIRKELIG et problem.

Der er klare alternativer til austerity-politikken. Lad os først få gjort op med to myter, som klart demonteres af erfaringerne fra Sverige:

1: Det er ikke overførselsindkomsterne, som skaber statsgæld.

2: Det er heller ikke sådan, at lavere løn fører til at virksomhederne ansætter flere arbejdstagere.

Ad 1: Det er lønpresset, som skaber statsgælden og husstandsgælden, fordi købekraften svækkes med de lave lønninger.

Ad 2: Lønpres fører ikke til, at virksomhederne ansætter flere. De tager blot et højere overskud ud, som tilmed heller ikke geninvesteres til gavn for samfundet. Kig blot på udviklingen i Sverige fra 1900 til idag. Under den socialdemokratisk ledede regering i starten af 80’erne devaluerede man den svenske krone og siden da har lønudviklingen gået nedad sådan at det forholdsmæssige lønniveau i Sverige i forhold til alle andre parametre nu er det samme, som det var efter 1. Verdenskrig. Det vil sige, at virksomhederne skovler penge ind og idag forholdsmæssigt i Sverige tjener mere end nogensinde før.

Det, som man har påvist i Sverige, er, at der ingen sammenhæng er imellem at øge virksomheders overskud gennem lønsænkning og så hvilken indflydelse det har på antallet af arbejdspladser, da det har vist sig gennem langtidsstudier, at virksomhederne blot trækker det ekstra overskud ud til investorerne, et overskud som ikke reinvesteres i form af arbejdspladser eller nye projekter. Kort sagt det, som du kalder grådighed.

De, som står tilbage med regningen, er lønmodtagerne, som må optage gæld for at kunne opretholde deres levestandard og staten, som må optage gæld, fordi forbruget stagnerer med de forholdsmæssigt lave lønninger.

Hvordan kan man påstå, at vores virksomheder befinder sig i en dyb økonomisk krise, når de skovler flere penge ind, end de nogensinde tidligere har gjort?

Jeg argumenterer ikke for, at der ikke er nogen fordel forbundet med, at virksomheder genererer overskud. Jeg argumenterer blot for, at overskuddet måske er uforholdsmæssigt stort i forhold til resten af samfundet.

Står alternativerne klart frem nu?

Links:

Economics-may-be-dismal-but-it-is-not-a-science af John Kay.

Filmen som avslöjar klyftan mellan rika och fattiga: Unik granskning av inkomstfördelningen i Sverige

Nick Hanauer: TED talk on inequality

http://www.information.dk/databloggen/458590

http://www.peri.umass.edu/fileadmin/pdf/working_papers/working_papers_301-350/WP322.pdf

Austerity – Wikipedia, the free encyclopedia

Toronto man strives for world without money

Økonomerne styrer vores tankegang

Reklamer

1 Comment

  1. ledrakenoir siger:

    Svenskernes største problem er måske i virkeligheden
    – at de ikke har en Joackim B Olsen type… 🙂 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: