Lønsænkerne (hvilken krise?)


http://www.business.dk/investor/pengeregn-fra-de-store-danske-virksomheder

http://www.svt.se/dokument-inifran/lonesankarna SVT2 lördag 16 februari kl 17.00
SVT2 söndag 17 februari kl 23.10

Lönesänkarna

Se det! Det er vigtigt!! Og absolut en anbefalelsesværdig dokumentar.

Lad os få gjort op med to myter, som klart demonteres af erfaringerne fra Sverige:

1: Det er ikke overførselsindkomsterne, som skaber statsgæld.

2: Det er heller ikke sådan, at lavere løn fører til, at virksomhederne ansætter flere arbejdstagere.

Ad 1: Det er lønpresset, som skaber statsgælden og husstandsgælden, fordi købekraften svækkes med de lave lønninger.

Ad 2: Lønpres fører ikke til, at virksomhederne ansætter flere. De tager blot et højere overskud ud, som tilmed heller ikke geninvesteres til gavn for samfundet. Kig blot på udviklingen i Sverige fra 1900 til idag.

Under den socialdemokratisk ledede regering i starten af 80’erne devaluerede man den svenske krone og siden da har lønudviklingen gået nedad sådan, at det forholdsmæssige lønniveau i Sverige i forhold til alle andre parametre nu er det samme, som det var efter 1. Verdenskrig. Det vil sige, at virksomhederne skovler penge ind og idag forholdsmæssigt i Sverige tjener mere end nogensinde før.

Det, som man har påvist i Sverige, er, at der ingen sammenhæng er imellem at øge virksomheders overskud gennem lønsænkning og så hvilken indflydelse det har på antallet af arbejdspladser, da det har vist sig gennem langtidsstudier, at virksomhederne blot trækker det ekstra overskud ud til investorerne, et overskud som ikke  reinvesteres i form af arbejdspladser eller nye projekter. Kort sagt det, som du kalder grådighed.

De, som står tilbage med regningen, er lønmodtagerne, som må optage gæld for at kunne opretholde deres levestandard og staten, som må optage gæld, fordi forbruget stagnerer med de forholdsmæssigt lave lønninger.

Hvordan kan man påstå, at vores virksomheder befinder sig i en dyb økonomisk krise, når de skovler flere penge ind, end de nogensinde tidligere har gjort?

Jeg argumenterer ikke for, at der ikke er nogen fordel forbundet med, at virksomheder genererer overskud. Jeg argumenterer blot for, at overskuddet måske er uforholdsmæssigt stort i forhold til resten af samfundet.

Det er en udbredt påstand gennem de seneste 60 år i vestlig økonomipolitik, at man går bankerot, hvis man lader lønniveauet følge den almindelige prisudvikling. Dette er der naturligvis intet videnskabeligt belæg for at påstå. Det var nøjagtig det samme budskab, den svenske regering brugte internt som undskyldning i starten af 80’erne for at sænke lønniveauet gennem en devaluering af den svenske krone. Sagen er, at den politik simpelthen ikke virker. 30 års erfaring i Sverige viser det.

Links:

Lönesänkarna

http://www.transport.se/Transportarbetaren/Start/Nyheter1/SVT-visar-dokumentar-om-lonesankarna/

http://www.svt.se/dokument-inifran/lonesankarna

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: