Nye tal fra arbejdsgiverne…


Nye-tal-fra-arbejdsgiverne-vi-er-det-land-hvor-det-daarligst-kan-betale-sig-at-arbejde

lyder den seneste dommedagstrussel fra DI. Men hvordan hænger det sammen?

Det lader tværtimod til, at en del ikke forstår logikken i forholdet mellem velfærdsstat og borger og den forskning, som bedrives i statstikker for hele OECD. Folk under uddannelse og på førtidspension mv. er eksempelvis heller ikke med i andre landes statistikker. Når man kigger på andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse ligger Danmark højere end de fleste lande i OECD mht. beskæftigelsesfrekvens og tilsvarende, hvis man ser på det samlede antal arbejdstimer danskerne yder per år per indbygger. Danskerne arbejder altså rigtigt meget – selv om det tilsyneladene slet ikke kan “betale sig”. Meget kunne tyde på at sammenhængen er en helt anden: At et godt socialt sikkerhedsnet forbedrer funktionaliteten af arbejdsmarkedet. Hvordan kan vi købe os til ‘sminkede’ tal, hvis de parametrer, som man måler på, er ens over eksempelvis hele OECD? (Hvad er det for en latterlig konspirationsteori?)

Ser man på OECD’s Better Life index (2011), tegner der sig et helt andet billede:

In Denmark, more than 73% of the working-age population aged 15 to 64 has a paid job. This figure is higher than the OECD employment average of 66%. Employment rates are generally higher for the better-off in society than the worst-off; in Denmark 89% of the top 20% of the population has a paid job, compared with 66% for the bottom 20%. This 23% difference is lower than the OECD average 35% and suggests the job market in Denmark is relatively inclusive. People in Denmark work 1 559 hours a year, less than most people in the OECD who work 1 749 hours. Some 2% of employees work very long hours, much lower than the OECD average of 9%, with 3% of men working very long hours compared with just 1% for women.

http://www.oecdbetterlifeindex.org/countries/denmark/

Hvordan kan det være, at arbejdsgiverne maler fanden på væggen og giver velfærdssamfundet skylden for, at der kun er 73% i den arbejdsduelige alder, som er i lønnet arbejde, når gennemsnittet i resten af OECD-landene kun er 66%? Har de højere skattetryk og ‘værre’ ‘velfærdssamfund’ i andre OECD-lande? Eller kan vi blot konkludere, at andelen uden for arbejdsmarkedet ikke har noget med overførselsindkomsterne at gøre? I Danmark er det sådan, at 89% af den arbejdsduelige population blandt de 20% rigeste er i arbejde og 66% blandt de 20% fattigste. Den forskel er på 23% og er markant lavere end den gennemsnitlige forskel for OECD, som er på 35%. Dette viser, at på tværs af indkomstniveau i den arbejdsduelige population har Danmark altså en højere beskæftigelsesfrekvens end i de fleste andre OECD-lande. Det viser også, at arbejdsvilligheden i Danmark generelt set er højere end gennemsnittet i OECD. Hvordan hænger det sammen med, at arbejdsgiverne angiveligt mener, at det dårligere kan betale sig at arbejde i Danmark?

Hvorfor har vi 7% flere i lønnet arbejde end gennemsnittet i OECD-landene, hvis det ifølge arbejdsgiverne ikke kan betale sig at arbejde?

Den lave starthjælp under den borgerlige regering, hvor vi havde højkonjunktur kunne beviseligt ikke få alle i arbejde. Hvordan kan man så tro, at vi får nogen som helst effekt ud af det under lavkonjunktur? Derudover er det jo ikke afgørende for ‘arbejdsvilligheden’, om man arbejder i det offentlige eller det private. Altså vi har en stor grad af arbejdsvillighed i Danmark, som angiveligt ikke stemmer overens med, at det ikke kan ‘betale sig’ at arbejde. Det er logisk usammenhængende, hvad DI kommer frem til. Man har skrevet konklusionen på forhånd og regner med, at folk er dumme nok til at sluge det råt. Det er der jo så også nogle af vores folkevalgte (Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen), som beviseligt er.

Jamen jeg anholder blot, at det er et væsentligt faktum, at beskæftigelsesfrekvensen her er højere end i lande, hvor overførselsindkomsterne er betydeligt lavere. Altså forstår jeg ikke rigtig, hvorfor det skulle være noget brugbart incitament til at få flere i arbejde.

Logisk set forstår jeg godt argumentet om, at hvis man kan hente mere på overførselsindkomst end ved at have et reelt arbejde, så ville det være tillokkende at skide på samfundet og sidde og slikke røv hjemme i sofaen. Sagen er imidlertid den, at det faktuelt ikke forholder sig sådan. For langt de fleste mennesker betyder det meget mere at have et arbejde, end hvad de får ud af det i kroner og ører. Og de statistiske tal viser også meget klart og tydeligt, at der generelt set ikke eksisterer en sådan sammenhæng. Det er muligt, at man kan finde enkelte tilfælde, men vi skal vel ikke basere vores samfundspolitik på enkelte tilfælde?

I de fleste EU-lande er socialhjælp skattefri, og kommunen betaler for husleje m.m., så de penge man får fra kommunen i f.eks. Sverige er til mad. Man kan få cirka 4.000-6.000 kr. pr. måned i Sverige, når man ikke er medlem af a-kasse. Mht. dagpenge skal man i Sverige arbejde 480 timer i alt for at genoptjene ret til dagpenge. I Tyskland får en enlig mor med et eller to børn cirka 1100-1500 Euro skattefrit, derudover kan kommunen gå ind og betale for f.eks. børnenes fritidsinteresser. Det bliver nok samlet set ligeså dyrt for Sverige, som det er for Danmark.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: