Liberal Alliance og 180grader…


Lad os få aflivet nogle af fordommene:

I en artikel på net-avisen 180grader er det for nylig blevet udregnet, at Danmark har en reel ledighed på 28.7%. Bag tallene ligger imidlertid en noget tåget forestilling. Her forestiller min sig, at vi har 1 million arbejdsløse, som nasser på resten af samfundet. Der er jo ikke 1 million arbejdsløse. Det er noget sludder! Og det er noget endnu værre sludder at antage, at alle, som ikke arbejder i det private erhvervsliv, intet laver og nasser på de andre. Det er et dybt unuanceret og latterligt argument.

Folk på overførselsindkomst betaler også skat. Dvs. at hvis regnestykket skal gå op, så skal du trække halvdelen af udgifterne fra, for dem får staten tilbage igen iform af skat.

Folk på overførselsindkomst bidrager for langt de flestes vedkommende også til samfundet. Det er meget muligt, at LA kun vil sætte standard efter bidrag i erhvervssektoren. Den køber jeg imidlertid ikke. Derudover findes der imellem folk på overførselsindkomst også mennesker med en sundhedstilstand, som gør dem helt eller delvis uarbejdsdygtige, dvs. at de ikke kan deltage i arbejdsstyrken. Disse mennesker genererer jobs i både social- og sundhedssektoren. De er altså ikke ren tilsætning for landet. Der er mange private erhvervsvirksomheder, som lever af at producere produkter, som bruges i social- og sundhedssektoren.

Mere end 500 tusinde af den million, som det påstås står uden for arbejdsmarkedet, er studerende (DS, 2011) og i hvert fald halvdelen af dem har allerede studiearbejde. Så at påstå, at de står udenfor arbejdsmarkedet, er jo en logisk fallacy af fuldstændig håbløse dimensioner. Og så vidt jeg ved skal vi i det her land, som jo lever af viden og innovation (vi har ingen særlige råstoffer), prise os lykkelige for, at der er nogle, som gider uddanne sig.
Dertil skal lægges, at det ikke er alle, som er uden arbejde, som modtager ydelser fra det offentlige.

For efterlønnerne gælder, at de i høj grad selv har været med til at indbetale til efterlønnen (det er altså ikke ren tilsætning for staten).

Det er en fallacy at sætte den arbejdsduelige alder til 15-66 år.
De 15-18 årige er næsten alle sammen under uddannelse. De 65 og 66 årige får næsten alle folkepension. De 60-64 årige er på efterløn eller står selvvalgt uden for arbejdsmarkedet (dvs. har pensioneret sig selv). Kvinder på barsel ryger også automatisk ind i Jacob de Lichtenbergs statistik (hvorfor?). Hjemmegående husmødre ligeså (Bidrager de ikke til samfundet?) Så er der handicappede (Mange af dem passer faktisk en eller anden form for deltidsarbejde, men får også samtidig sociale ydelser). Nogle af dem kan ikke arbejde (skal vi tvinge handicappede til at arbejde, hvis de ikke kan?). Hvad med kræftpatienter og andre langtidssyge? Skal de også tvinges i arbejde? Så er der indsatte i fængslerne, som også kommer med i Jacob de Lichtenbergs tal. De tvinges jo allerede til at arbejde for private virksomheder, som tjener fedt på den gratis arbejdskraft.

Jeg køber simpelthen ikke den der fordummende og unuancerede måde at stille tingene op på.

Vi har i forvejen ikke arbejdspladser nok til de 3-5%, som reelt er arbejdsløse… Hvordan i alverden vil LA så finde arbejde til den million, som man altså mener ‘nasser’ på samfundet?

http://www.180grader.dk/Oekonomi/danmarks-reelle-ledighed-er-steget-til-287-pct#c431782

Derudover vil jeg sige, at nogle af de mennesker, som jeg har taget mig af på hospice, og som er med i de 28.7%, som Jacob de Lichtenberg mener ikke bidrager til samfundet, i den grad har bidraget til at berige min hverdag og selv om det er en immateriel værdi, så er det vel også at bidrage positivt til samfundet – på trods af, at man er syg. Bidrag til samfundet kan ikke kun gøres op i materielle værdier.

TIlbage til virkeligheden:

Ser man på OECD’s Better Life index, tegner der sig et helt andet billede:

In Denmark, more than 73% of the working-age population aged 15 to 64 has a paid job. This figure is higher than the OECD employment average of 66%. Employment rates are generally higher for the better-off in society than the worst-off; in Denmark 89% of the top 20% of the population has a paid job, compared with 66% for the bottom 20%. This 23% difference is lower than the OECD average 35% and suggests the job market in Denmark is relatively inclusive. People in Denmark work 1 559 hours a year, less than most people in the OECD who work 1 749 hours. Some 2% of employees work very long hours, much lower than the OECD average of 9%, with 3% of men working very long hours compared with just 1% for women.

http://www.oecdbetterlifeindex.org/countries/denmark/

Hvordan kan det være, at I tosser i LA maler fanden på væggen og giver velfærdssamfundet skylden for, at der kun er 73% i den arbejdsduelige alder, som er i lønnet arbejde, når gennemsnittet i resten af OECD-landene kun er 66%? Har de højere skattetryk og ‘værre’ ‘velfærdssamfund’ i andre OECD-lande? Eller kan vi blot konkludere, at andelen uden for arbejdsmarkedet ikke har en skid med overførselsindkomsterne at gøre?

Hvorfor har vi 7% flere i lønnet arbejde end gennemsnittet i OECD-landene, hvis det ifølge LA ikke kan betale sig at arbejde?

Hele vækst-hykleriet er en stor fallacy-argumentation. En logisk kortslutning som følge af at alt for mange alt for længe blindt og ukritisk har troet på Friedman.

Forslag til fremtiden:

Lerwick kom med et forslag, som ligger meget godt i tråd med det forslag, som jeg kom med i min artikel om doven-Robert.

Jeg har ikke lige præcis et link på hånden; men der er undersøgelser, som viser, at effektiviteten stiger, hvis man har to personer til at udføre det samme arbejde på deltid som en person på fuld tid. Og i ganske mange år har mange eksempelvis sekretærer arbejdet deltids og faktisk vist sig at nå igennem mere arbejde på deltid end deres fuldtidsansatte kolleger. For mig som studerende i aktivitetsvidenskab viser det noget om, at vi mennesker ikke kan være effektive samlet set over en 37 timers arbejdsuge. Vi kan muligvis bilde os selv ind, at det kan vi da sagtens og vi kan også bilde os selv ind, at vi kan være effektive med en 50 timers arbejdsuge. Men det er noget, som vi bilder os selv ind for at fastholde illusionen om, at der skal være konkurrence om arbejdet. Dermed udelukker vi mennesker fra arbejdsmarkedet i stedet for at inkludere dem. Det er disse mennesker, som LA og flere andre kalder samfundsnassere.

Det her samfund er ikke gearet til, at alle skal være i arbejde. Arbejdsmarkedet er p.t. konkurrence-baseret. Der er ikke arbejde til alle med den model, som vi anvender os af. Derfor skal vi også have et sikkerhedsnet for de mennesker, som står uden arbejde.

Hvis alle i det her land til gengæld standsede ‘vækst-hykleriet’ og begyndte at tænke sig om, så ville vi kunne få alle arbejdsduelige i arbejde ved at nedsætte arbejdsugen til 25 timer pr. uge. Vi ville få meget mere effektivitet ud af det. Vi ville spare på sundhedsudgifterne, fordi vi har så kæmpestore udgifter til at betale til sygdomme relateret både til livsstil og stress blandt de som arbejder og blandt de arbejdsløse. Disse besparelser ville vi kunne sænke skatten med, således at folk ville kunne få det samme rådighedsbeløb efter skat ved at arbejde 25 timer om ugen i stedet for 37 eller mere. Det ville kræve langsigtede målsætninger om at ændre samfundsstrukturen og vil ville skulle væk fra den nuværende model, hvor vi forsøger på at halse efter andre lande. Danmark har altid levet af vores evne til at omstille os og finde på nye måder at gøre tingene på. Det kan vi også nu og i fremtiden. Glem ikke det og glem ikke andelsbevægelsen i starten af sidste århundrede.

Men det er klart, at hvis vi skal gennemføre sådan et tiltag som at sætte arbejdstiden ned for at få alle i arbejde, så kræver det nogle ændringer i vores måde at tænke på angående arbejde.

Udfra devicen om, at fremtider er noget, som vi selv vælger og derefter skaber, skriver Lerwick:

“Det er en af de nationaløkonomiske grundregler, at den bedste metode til at øge produktiviteten på, er at nedsætte arbejdstiden. Mennesker når nemlig mere på mindre tid (hvorfor “12 min. mere om dagen” også er helt virkningsløs).

Det kan også læses af nationalregnskaberne. I de år hvor arbejdstiden gennem overenskomstforhandlinger blev nedsat udeblev den påståede effekt på faldende vækst/output.

Der skal tænkes helt anderledes, man kunne anvende den ‘kopernikanske vending’ og gøre fuld beskæftigelse til konge og arbejdstiden til knægt. Under højkonjunktur arbejdede vi 40 timer om ugen, under lavkonjunktur 30 timer (og brugte den øgede fritid til at opgradere kvalifikationer og kompetencer, så man stod bedre rustet ved næste opsving). Det ville frigøre megen arbejde fra bureaukrati og nytteløs aktivering, mindske/fjerne underskud på finansloven, resultere i mindre alkohol- og medicinforbrug, forebygge at langtidsledighed fører til permanent udskillelse fra arbejdslivet og øge erhvervslivets konkurrencekraft.

Og så skal modellen administreres af arbejdsmarkedets parter, ikke populistiske politikere.

Der vil altid være opgaver hvor komplementære og supplementære kompetencer ikke ligger lige for blandt ledige/arbejdssøgende. Der vil også være erhverv hvor arbejdsmængde og -byrde ikke følger konjunkturerne (såsom læger).

Efter at have konstateret det åbenlyse går man derpå i gang med at arbejde ud fra modellen “fuld beskæftigelse er konge, arbejdstid er knægt” og ser hvor langt man kan komme ud af den tangent. Gør man det får man også den sidegevinst at man indretter fremadrettet uddannelsessystemer så de matcher behovet = evnen til at løse vilkårlige opgaver.”

Advertisements

2 Comments

  1. ledrakenoir siger:

    – og så sætter man en der i en stor del af sit også voksen liv har været på overførelsesindkomst fra Team Danmark til at piske stemningen op – en der ikke har bidraget med noget produktivt før han kom på overførelsesindkomst på Christiansborg ikke hos sit første valg som platform det var Socialdemokratiet – ikke hos sit andetvalg som platform det var Venstre – ikke som sit 3 og 4 valg det var hos de Konservative og de Radikale – 5 priotet bed på Liberal Alliance – man må nsige at Joachim B Olsen’s ihærdighed er stor ikke i jobsøgnings øjemed men som at blive overførelsesansat (seriøsiteten af hans holdninger er vist forklaret tydeligt med listen over hvor han søgt “ansættelse” – spørgsmålet, et af de store af slagsen er så hvor stor forskel der er på folk som Joackim B Olsen og den såkaldte “humanistiske” kontanthjælpsrytter der nu står frem og ser sig som en fandens karl – jeg ser ikke den store forskel… ;-/

  2. Hótigris siger:

    Helt enig. Joachim B. Olsen har formået det ufattelige. Han har slået Karen Jespersens gamle rekord i at flytte sig fra venstre mod højre. I Joachims tilfælde har der dog aldrig ligget nogen tankevirksomhed bag. Han siger blot det, han får besked på. Bare der er overførselsindkomst i det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: