TV2 Kundeservice på Facebook – en surrealistisk oplevelse…


Her kommer en dialog, hvis man da kan kalde det for dialog med TV2 Kundeservice på TV2 Kundeservices’ facebookside. Nu kan jeg ikke længere kommentere på TV2’s facebookside, da jeg er blevet udelukket for at… jaeh, for hvad egentlig? Der er vel nok mest tale om, at TV2 Kundeservices’ medarbejder udstillede sig selv ved bl.a. at lyve og henvise til, at jeg skulle have en personlig sag hos TV2, noget som jeg i hvert fald ikke er blevet bekendtgjort med. Men det passer jo meget godt med TV2 Kundeservices STASI metoder, hvis de fører filer med persondata, som så kan bruges til at pege fingre ad kunderne, hvis disse ikke makker ret. Her kommer dialogen fra facebook og dokumentation i form af screenshots haves og kan udleveres ved forespørgsel.

JNR d. 2. marts kl. 11:37: “Nogen burde skrive et indlæg her, som ligesom samler op på oplevelsen af at blogge på TV2 og så deres autoritære STASI(host-host undskyld) kundeservice-tjeneste, som betjener sig af stikkere, har virkelig dårlig kontakt med brugerne og fremdeles bidrager til at stedet bliver én stor kaotisk børnehave, hvor TV2-support sidder lige i centrum som den nok mest ubehjælpsomme, kejtede og uduelige selvbestaltede børnehavepædagog, som har eksisteret inden for medieverdenen til dato. SKAM JER!”

JNR: “Og NEJ!!! Jeg synes IKKE godt om TV2 NET Kundeservice!”

JNR: “Ude til højre på TV2’s blogside står der: Del dine oplevelser, få meget feedback, del dine billeder. Opret en blog! Lige det her med billeder vil jeg kraftigt fraråde, da TV2 tidligere har misbrugt en bloggers billeder uden at akkreditere fotografen.”

Idag fik jeg så svar fra TV2 Kundeservice, idet en medarbejder skrev flg. stave- og tegnsætningsmæssige katastrofe af en kommentar til mig:

TV2 Kundeservice: “Hej Jens Jeg må indrømme, at jeg ikke synes det er særlig konstruktivt, at vælge denne form og skrive i den tone, men omvendt forstår jeg også frustrationen. Når vi modererer blog.tv2.dk, så sender vi ikke forklaringer ud til anmelderen, derfor kan det være svært at forstå hvorfor/hvornår vi moderer. Jeg tager naturligvis kritikken til efterretning, da det er vores mål at vise, at vi rent faktisk har en stram, men retfærdig modereringsstil. Ang. fejlen med 1234 – ja, den fejl har vi beklaget og sagen er også løst. Så vidt jeg er orienteret, så er det et enestående tilfælde. Jeg vil i øvrigt også gerne, venligt, minde dig om, at du benytter en gratis tjeneste, som der er mange andre af på nettet, eksempelvis wordpress.com, eller posterous.com.”

Til dette svar skrev jeg følgende:

JNR: “Først og fremmest henvender jeg mig til jer her, da det er komplet umuligt at få jer i tale på jeres egen blog eller via andre kontakt-former i det hele taget. I giver hverken begrundelser for sletninger, karantæner eller nogen som helst anden moderation, som I foretager med undtagelse lige af, at I en gang imellem skriver i en kommentar, hvorfor den er blevet slettet. Det er uigennemskueligt og umuligt for brugerne at følge med i. Derudover er det da interessant, at I reklamerer for jeres egen blog på jeres egen hjemmeside og opfordrer folk til at oprette en blog på TV2 NET. Når I så modtager konstruktiv kritik herinde, så opfordrer I til, at jeres brugere søger andre græsgange… Meget morsomt! Betragt det her som en bruger, der egentlig er glad for konceptet bag TV2 blog, men som ønsker sig en bedre brugeroplevelse. Det kan I vel for helvede ikke benægte at have et klart og tydeligt ansvar for, eller?

Hvis det er jeres mål at vise, at I har en stram, men retfærdig moderationsstil, så fejler I markant på jeres oplysning til brugerne. Jeg tror ikke, at jeg kender én eneste blogger på tværs af politiske holdninger på TV2 blog, som er tilfreds med jeres håndtering af de regler, som I selv har udstukket. Jeres tekniske løsninger lader virkelig også meget tilbage at ønske! For at opsummere: Det, I foretager jer af moderation på bloggen, er både uigennemskueligt, urimeligt, småligt og decideret fejlbehæftet i forhold til de regler, som I selv har udstukket for adfærd på bloggen. Derudover bærer moderationen i den grad præg af den enkelte supporters personlige aversioner og i helt urimelig grad baseres al jeres moderation på anmeldelser, hvilket er at opfordre til en stikkerkultur. Når man så ved, at I ikke overhovedet kigger på en generel håndhævelse af jeres regler udenom deciderede anmeldelser, så bliver det KUN det, der bliver anmeldt, som I tager hånd om. Derved skævvrider I totalt moderationen af bloggen med den konsekvens, at der ikke er en kæft, som aner, hvad der er tilladt om mandagen og hvad der er tilladt om tirsdagen. Det er helt urimeligt overfor brugerne og noget af det mest elendige kundeservice, som jeg har set fra noget firma overhovedet i dette land.”

Her indsætter jeg så en kommentar fra mit indlæg af igår på TV2 blog: “TV2 blog foregår i en form for second-life univers eftersom vi er fysiske væsener, som sidder og skriver i et metafysisk univers(*)(**). Mit argument er, at den psykiske påvirkning fra det metafysiske univers er reel og kan have svære konsekvenser udenfor det metafysiske univers (altså i vores virkelige virkelighed). Når man så bliver udsat for overgreb i dette metafysiske univers, som i deres essens er meget lig STASIs metoder, så kan det altså have alvorlige psykiske konsekvenser, hvis man ikke er i stand til at adskille virkeligheden fra den metafysiske virkelighed. JA, det ér sgu’ skræmmende, at en stor medievirksomhed tager den slags metoder i brug overfor kunderne! Nu kunne man så blot hævde, at folk er fri til at vælge TV2 fra, hvis de ikke har lyst til at fortsætte interaktionen med dette monstrum; men det er lidt svært som nytilkommen interesseret og nysgerrig at danne sig et reelt billede af TV2 og TV2 kundeservice, når deres facebook profiler flyder over med selviscenesatte og skamrosende reklamefremstød! Når fælden er klappet, er det jo ikke sikkert, at alle mennesker har viljestyrken til at finde vejen ud igen uden at få nogle alvorlige sår på sjælen med på vejen. Så jeg vil ligesom Mogens (i skikkelse af Jan Monrad) sige: “Det vil jeg eddermame godt advare imod, det vil jeg!”.

(*) “Det psykofysiske problem er en af de store filosofiske diskussioner under metafysikkens område. Problemet angår spørgsmålene: Hvad er forholdet imellem sjælen og legemet, og hvilken af de to er den mest grundlæggende? Det kaldes derfor også sjæl-legeme problemet.” http://da.wikipedia.org/wiki/Psykofysiske_…

(**) Jeg bruger bevidst betegnelsen det metafysiske univers om bloggen i den betydning, at det er noget, som ligger uden for vores fysiske rækkevidde og potentielt transcenderer vores erkendelse af dets påvirknings kraft både fysisk og psykisk; men som af en eller anden grund betragtes som noget fysisk håndgribeligt i den forstand, at vores forestillinger om andre i dette metafysiske univers ofte kommer til at styre vores opfattelse af disse mennesker – selv efter at have mødt dem fysisk.”

Efterfølgende skrev jeg denne kommentar lidet vidende, hvor lidt det skulle vise sig at holde stik. “Men jeg er da glad for, at I vælger at indgå i en dialog her frem for at slette det. Det viser dog en lidt anden side af jer end den, som man kender fra den envejskommunikation, som I leverer i form af usynlige sletninger, karantæner, hvor brugere simpelthen blot ‘forsvinder’ fra TV2 blog uden at have nogen mulighed for at forklare sig endsige forsvare sig. Det er her, jeg finder den relevante sammenligning med DDR metoder eftersom I rent faktisk (se ovenstående kommentar om det metafysiske univers) påvirker virkelige mennesker bag skærmen med jeres måde at agere på. Rent psykologisk er det, I har gang i, virkelig usselt!!”

Her henviste jeg så til et indlæg af Polysl, hvor han gør TV2 opmærksomme på deres tekniske problemer med mails som sendes ud om, at brugere har overtrådt TV2’s retningslinjer, hvis de sletter en kommentar på egen blog. http://blog-dyn.tv2.dk/polysl/entry395725.html?ss

Hvad der sidenhen skete er ikke blot hovedrystende, men decideret samme procedure, som TV2 tidligere har anvendt over for andre bloggere, nemlig en direkte og svinsk beskyldning imod mig for at markere, at jeg ikke skal komme og tro, at jeg er noget – og vel sagtens for at intimidere mig til ikke at fortsætte, da det så ligesom ligger i luften, at min TV2 blogidentitet hives frem med eksempler, som TV2 hiver ud af kontekst for at demonstrere enkeltstående brud på retningslinjerne.

TV 2 Kundeservice skrev: “Hej igen Nu vil jeg ikke gå i detaljer med hensyn til din personlige sag, den synes jeg vi skal tage over privat mailkorrespondance, men taget i betragtning hvor mange gange du har overtrådt vores retningslinjer, synes jeg at din kritik er misvisende. Teknik og ressourcer mhp. moderering. Det er korrekt, at teknikken halter, og at vi ikke har ressourcer til at sende begrundede svar ud til alle. Som sagt, det er en gratis tjeneste – vi gør hvad vi kan for at moderere retfærdigt, på trods af at vi af og til skal ind og fjerne personfnidder, i en debat med hundredevis af indlæg. Jeg synes at jeg har svaret din kritik, så godt som jeg kan, uden at gå i detaljer. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig tilkundeservice@tv2.dk ATT: Kundeservicechef. Herefter sørger jeg for, at du får svar direkte.”

Jeg skrev efterfølgende tilbage, at jeg ikke er bekendt med, at jeg har nogen ‘personlig sag’ liggende hos TV2 Kundeservice og at jeg syntes, at medarbejderen ved kundeservice skulle lade være med at lyve om, hvorvidt jeg ‘mange gange’ har overtrådt TV2’s retningslinjer. Det gør sig jo ikke blot gældende for mig, men for adskillige andre, som heller ikke kan finde hverken hoved eller hale i, hvorvidt TV2’s retningslinjer håndhæves eller ej – og når debatten bliver ophedet, så kan der sagtens falde nogle hårde ord. Jeg synes i det hele taget, at det er noget svineri at komme med skjulte trusler om, at ville ‘gå i detaljer’, når man allerede har trukket sådan en beskyldning frem uden at have til hensigt at dokumentere den. Jeg mener således ikke, at jeg har nogen advarsler fra TV2 – jeg er i hvert fald ikke blevet gjort bekendt med det – og jeg mener heller ikke, at jeg overtræder retningslinjerne mere end så mange andre. Nu er hele baduljen imidlertid slettet fra TV2 Kundeservices Facebook profil og jeg er blevet bannet fra at skrive kommentarer der. Adfærden er set praktiseret overfor adskillige bloggere på TV2 i forbindelse med klager over TV2’s blogmoderation.

Nu er der så kommet et efterspil pr. e-mail. Jeg er blevet truet af en TV2 medarbejder til at holde min kæft.

“Hej Jens

Jeg har valgt at fjerne dit indlæg på facebook, da det ikke er konstruktivt for andre brugere, og fordi det indebar en personlig sag mellem dig, og os. Jeg synes ærlig talt ikke, at der er hold i det du skriver — du har modtaget advarsler fra os og fået indlæg slettet. Hvis du overtræder vores retningslinjer igen, ser jeg mig nødsaget til at udelukke dig permanent fra tv2.dk.

Med venlig hilsen

Thomas Andersen (Alias Captain Awesome, *fnis*)

BSc in Business Administration and Law
Kundeservicesupervisor
Rugaardsvej 25 – 5100 Odense C.”

Jeg vil gerne vide, hvilke retningslinjer, jeg har overtrådt, hvilke advarsler har jeg fået/liggende hos TV2, da jeg ikke har fået nogen advarsler… Og hvilke retningslinjer, som jeg bryder ved at forholde mig kritisk til TV2 Kundeservice på facebook???? Og jeg mener stadig ikke at have nogen personlig sag med TV2 eller TV2 Kundeservice. Så hvilket mellemværende der hentydes til er i hvert fald ikke noget, som jeg er blevet gjort bekendt med.

Reklamer

1 Comment

  1. hótigris siger:

    Kommentarsporet fra TV2 blog:

    1. NKRISTENSEN 03-03-2011 17:50RAPPORTÉR/ANMELD
    Mon også nyhedsværterne på Tv2 begynder at anbefale seerne
    at skifte over til DR Nyhederne..?

    ‘smiler’

    2. SNOWTIGER 03-03-2011 17:58RAPPORTÉR/ANMELD
    Har modtaget følgende mail fra TV2:

    “Hej Jens

    Jeg har valgt at fjerne dit indlæg på facebook, da det ikke er konstruktivt for andre brugere, og fordi det indebar en personlig sag mellem dig, og os.

    Jeg synes ærlig talt ikke, at der er hold i det du skriver — du har modtaget advarsler fra os og fået indlæg slettet. Hvis du overtræder vores retningslinjer igen, ser jeg mig nødsaget til at udelukke dig permanent fra tv2.dk.

    Med venlig hilsen

    T… A..
    BSc in Business Administration and Law
    Kundeservicesupervisor
    Rugaardsvej 25 – 5100 Odense C.”

    Jeg vil gerne vide, hvilke retningslinjer, jeg har overtrådt, hvilke advarsler har jeg fået/liggende hos TV2, da jeg ikke har fået nogen advarsler… Og hvilke retningslinjer, som jeg bryder ved at forholde mig kritisk til TV2 Kundeservice på facebook????

    3. SNOWTIGER 03-03-2011 18:06RAPPORTÉR/ANMELD
    Nu får vi så se om min blog bliver slettet, men hvis den gør, så har TV2 Kundeservice reelt givet mig fuldstændig ret i min kritik alene ved den adfærd, som man har udvist overfor mig i denne affære.

    4. SNOWTIGER 03-03-2011 18:24RAPPORTÉR/ANMELD
    Ad #2 Og hvilket personlig sag er det, som jeg har skrevet om på TV2’s Kundeservice facebook-profil? Mig bekendt har jeg intet personligt udestående med TV2 og der eksisterer mig bekendt ingen personlig sag imellem mig og TV2 Kundeservice.

    5. JJBAUNSPIELER 03-03-2011 18:25RAPPORTÉR/ANMELD
    “Ang. fejlen med 1234 – ja, den fejl har vi beklaget og sagen er også løst. Så vidt jeg er orienteret, så er det et enestående tilfælde.”

    Billedet til denne artikel, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-355… , var i første omgang krediteret til TV2. Det blev først ændret, da jeg henvendte mig til dem.

    6. SNOWTIGER 03-03-2011 18:29RAPPORTÉR/ANMELD
    #5 Det var ikke engang den fejl, som jeg henviste til. Jeg henviste til deres brug af et af Simon Wedeges billeder fra en koncert i Ålborg. Her ‘glemte’ TV2 at kreditere Simon for brugen af hans billede, hvilket efterfølgende fik Simon til at lukke sin blog i protest. Sagen kørte i pressefotograf forbundet og Simon endte med at få en undskyldning og billedet blev fjernet fra TV2’s site.

    7. JJBAUNSPIELER 03-03-2011 18:37RAPPORTÉR/ANMELD
    #6
    Jeg ved godt, hvad du henviste til, og jeg hiver så endnu et eksempel frem for at påpege, at det ikke var en enlig svale.

    8. SNOWTIGER 03-03-2011 18:44RAPPORTÉR/ANMELD
    #7 Ja, så også der har de simpelthen ikke styr på fakta. Og når der så gøres opmærksom på det, så slettes det hele og ‘forsvinder sporløst’. Hvis jeg altså ikke lige havde taget backup, så ville jeg ikke have andet end den mail, som jeg citerer i #2 og ville ikke have haft en eneste chance for at dokumentere handlingsforløbet. En klage ville blot kunne afvises med den sædvanlige smøre om, at TV2 ikke kan fremskaffe data, som er blevet slettet. Det er simpelthen GROTESK!

    9. SNOWTIGER 03-03-2011 18:51RAPPORTÉR/ANMELD
    Jeg noterer mig således, at endnu en blogger – linesinger – er ‘forsvundet sporløst’ fra TV2 blog. Jeg kan ikke forestille mig, at linesinger selv har slettet sin blog.

    10. BAD-NEWS 03-03-2011 19:45RAPPORTÉR/ANMELD
    #9 Hun har dået en tur i kulden vil jeg formode, hvilket er ganske fortjent. Zoras har også fået sparket.

    11. SNOWTIGER 03-03-2011 19:57RAPPORTÉR/ANMELD
    #10 Jeg synes, at det er meningsløst, når folk blot forsvinder uden advarsler eller mulighed for at forklare sig eller tage backup af det materiale, som man har liggende på sin blog – uanset om man måtte mene, at det er fortjent eller ej. Jeg synes, at TV2’s kundeservice er stærkt kritisabel i forhold til håndteringen af bloggen – og jeg køber ikke undskyldningen med, at det er en gratis service, som man ikke har ressourcer til at bruge tid på. Hvis man ikke har ressourcerne, så skulle man måske helt lukke den service eller lade brugerne selv administrere den, sådan som det sker andre steder.

    12. ZORAS 03-03-2011 19:58RAPPORTÉR/ANMELD
    #0 Hvor har du dog bare ret.

    13. SNOWTIGER 03-03-2011 19:59RAPPORTÉR/ANMELD
    Jeg er sikker på, at Polysl eksempelvis ville være en glimrende brugermoderator for bloggen. Blot for at give et eksempel.

    14. SNOWTIGER 03-03-2011 20:00RAPPORTÉR/ANMELD
    #12 Sandheden er som bekendt ilde hørt – og altså også hos TV2 Kundeservice.

    15. NICEBITCH 03-03-2011 20:03RAPPORTÉR/ANMELD
    Det er imponerende på en ikke særlig imponerende at de vælger at lukke af for dig, du har fat i rigtig mange rigtige ting omkring det at være blogger her inde. Problemer der har stået på i årevis, uden at der sker noget som helst der tyder på at tv2 blog skal overleve.
    Jeg nægter at tro på at de på nogen måde prøvet at få dette blog sted til at svinge, eller blive et bedre sted at blogge. Vi har længe bedt om flere layouts og er også blevet lovet dem, de kommer dog aldrig. Måden tekst programmet virker, eller rettere ikke virker, er til at få knopper af. Vi kan ikke få foto albums til at virke osv. (Listen er jo nærmest uendelig)

    Jeg fik for ikke så længe slettet et indlæg med skyld for at det var racistisk, det på trods af at indlægget vtog stort pis på racister, jeg skrev tilbage til TV2 om de overhovedet havde læst det indlæg – jeg fik selvfølgelig ikke svar tilbage.

    Jeg fik for længe siden lov til at have to blogge, da mit førnævnte indlæg var blevet slettet fik jeg en nr 2 mail om at jeg skulle slette min ene blog da det var imod deres regler at have to. Derefter måtte jeg så sende dem min tilladelse for lige at gøre dem opmærksom på at de faktisk have givet mig lov til at have dem begge.

    Der er folk som dårligt kan sætte et bogstav uden at få slettet deres kommentar, og så er der folk der kan smide den ene sviner efter den anden uden at der sker noget ved det.
    Der er dobbeltbloggere i lange baner som kun spreder lort her inde, der sker intet.

    Jeg har ikke en skid tilovers for deres “kundeservice” jeg betaler hellere end gerne for at blogge her inde, hvis tingende så kommer til at fungere, det er vi mange bloggere som også i årevis har forslået, men intet sker.

    Ja du har ret, det er simpelthen grotesk.

    16. NICEBITCH 03-03-2011 20:06RAPPORTÉR/ANMELD
    “Hvis man ikke har ressourcerne, så skulle man måske helt lukke den service eller lade brugerne selv administrere den, sådan som det sker andre steder.”

    Bingo.

    17. SNOWTIGER 03-03-2011 20:13RAPPORTÉR/ANMELD
    #15+16 Hej NB! Jeg har også tidligere givet adskillige konstruktive forslag til TV2’s blogadministration i forhold til, hvad man kunne gøre for at gøre forholdene bedre for brugerne. Men her er der heller ingenting sket. Jeg har bl.a. foreslået en wordpress model, hvor man som bruger selv har udvidede muligheder for at kontrollere sin egen blog. Jeg har også foreslået netop, at lade brugerne selv administrere blogmoderationen (det kan jo umuligt blive værre, end det er p.t.), og jeg ved fra andre sites, at det kan fungere fint med frivillige moderatorer.

    18. NICEBITCH 03-03-2011 20:20RAPPORTÉR/ANMELD
    #17 snow

    WordPress modellen ville på alle måder være en stor fordel, også fordi mange længe har ønsket at de kunne lave “faneblade” sådan at de bedre kunne dele deres blog op når de f.eks. ønskede at skrive om mad og fisketure, for nu at tage et eksempel.
    Ud over det kan man så også selv vælge hvilke kommentarer det skal kunne ses, og på den måde ville mange personlige angreb kunne dø inden de kom til live.

    Og der er ingen tvivl om at vi kunne styre det langt bedre som brugere end det vi ser nu og har set de sidste par år. Det er mangelfuldt og utilfredsstillende når man ved hvordan tingende fungere andre steder.
    Og ja man kan flytte sin blog til et andet sted, vi er jo også en del der blogger andre steder end bare her, jeg har det som dig at jeg egentlig godt kan lide at blogge her, men der er alt for mange mangler til at jeg kun vil blogge her, det burde vel være i deres interesse at vi kun bloggede her og var tilfredse med stedet.

    19. SNOWTIGER 03-03-2011 20:25RAPPORTÉR/ANMELD
    #18 Ja, jeg har også meget svært ved at forstå sådan en kommentar som den om, at jeg bare kan blogge et andet sted, hvis jeg ikke er tilfreds. Det er en noget mærkværdig udmelding fra en TV2-supporter.

    20. SNOWTIGER 03-03-2011 20:26RAPPORTÉR/ANMELD
    #1 Det ville da være den dag, hvor helvede fryser over. 😉

    21. NICEBITCH 03-03-2011 20:29RAPPORTÉR/ANMELD
    #19 snow

    Ja det må man sige, det er der godt nok heller ikke meget service over.
    Men det har vel ligget længe i luften at det ender ud i at det er de samme 4-5 bloggere der knalder indlæg af, og resten forsvinder hen til andre steder hvor der er lidt/meget mere styr på sagerne.
    Og så kan de vel bare melde ud at de ikke ønsker at gøre noget ved sagerne, så dem der ikke kan leve med at det er som det er kan bare smutte, for blogsteder er der jo nok af.

    22. NICEBITCH 03-03-2011 20:33RAPPORTÉR/ANMELD
    Selv deres egen Steffen Jensen har valgt at skrive et andet sted, det burde vel få en klokke til at ringe*G*

    23. SNOWTIGER 03-03-2011 20:33RAPPORTÉR/ANMELD
    #21 Når man læser om TV2’s etik, som gælder for HELE koncernens virksomhed, så kan man ikke andet end undres over, at det i den grad sejler rundt på TV2 blog.

    24. SNOWTIGER 03-03-2011 20:33RAPPORTÉR/ANMELD
    #22 Det skulle man tro.

    25. NICEBITCH 03-03-2011 20:36RAPPORTÉR/ANMELD
    #23 snow

    Nej man fatter jo ikke at der ikke for længe siden er sket et eller andet, og man fatter måske heller ikke at man stadig gider skrive her inde. Hvis kunderne forlader butikken ja så må de naturligvis enten forbedre stedet eller lukke og slukke.
    Trafikken bloggerne giver på deres site er ikke at kimse af, omend den må være dalet gevaldigt.

    26. SNOWTIGER 03-03-2011 20:41RAPPORTÉR/ANMELD
    #25 Antallet af indlæg på 1234 giver i hvert fald et klart indtryk af, at trafikken er for nedadgående. Måske ramte jeg virkelig en ligtorn ved at kritisere dem i deres nye platform på facebook. De virker ret ligeglade med bloggen og synes optagede af, at fremtidige tiltag skal skydes af på facebook.

    27. NICEBITCH 03-03-2011 20:45RAPPORTÉR/ANMELD
    #26 snow

    Det tror jeg bestemt du har gjort. De ved jo godt at vi som brugere længe har ønsket og spurgt efter forskellige tiltag for at gøre det til et bedre sted – noget der måske kunne aflaste bunken af klager, for den må godt nok være stor.
    De har valgt at ignorere os total igennem meget lang tid, det er vel et hint med en vognstang til os 😀

    28. SNOWTIGER 03-03-2011 20:56RAPPORTÉR/ANMELD
    #27 Det er vel nærmest tavsheden kombineret med ‘forsvindingerne’, som gør sammenligningen med STASI ganske relevant.

    29. SNOWTIGER 03-03-2011 21:09RAPPORTÉR/ANMELD
    Som jeg skrev i mit andet indlæg: “Der er således hverken konsekvens eller inkonsekvens i TV2’s blogmoderation. Den består alene af tilfældigheder, stikkeri og brutale magtdemonstrationer, når kundeservice finder det legitimt at afstraffe et medlem af pøbelen. Det skal så siges, at TV2 kundeservice med vanlig ‘diktatorisk omhu’ ikke har nogen som helst sans for retfærdighed, men til gengæld dyrker uretfærdighedsfølelsen ved at straffe selektivt og lade de værste syndere gå. Det er et klassisk skoleeksempel på den metode, som både romerne og senere tyranniske magthavere anvendte for at opildne pøbelen til at bekrige hinanden internt frem for at efterspørge bedre vilkår generelt.” http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry397744.html

    Det står jeg ved. Og det skal en eller anden inferiør supporter ikke ændre på – uanset graden af trusler/sanktioner. Hvis det så kommer til at koste mig min blog her på TV2, så vil jeg blot finde en morbid tilfredsstillelse ved i den grad at se TV2 udstille sig selv.

    30. BAD-NEWS 03-03-2011 21:24RAPPORTÉR/ANMELD
    #11 Deri kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig.

    31. SNOWTIGER 03-03-2011 22:15RAPPORTÉR/ANMELD
    Ifølge TV2’s egne blogregler, så er tavlen visket ren pr. Nytår 2010. Da jeg med garanti ikke har modtaget nogen advarsel fra TV2 i den mellemliggende periode, så finder jeg det meget mærkværdigt, at en supporter nu truer mig med udelukkelse. http://blog.tv2.dk/blog.tv2.dk/entry355245

    “Fra nu af er tavlen visket ren for alle bloggere, og vi vil håndhæve moderationen efter følgende metode:
    1. overtrædelse – advarsel på mail
    2. overtrædelse – midlertidig udelukkelse i 14 dage
    3. overtrædelse – permanent udelukkelse”

    Jeg finder metoden stærkt kritisabel og synes ikke, at det er rimeligt af TV2-support, at de skriver, at jeg har modtaget advarsler efter nytår 2010, hvor tavlen blev visket ren, når det ikke har været tilfældet. Jeg kan simpelthen ikke acceptere, at der lyves om det på den måde. Det er svinsk overfor mig som bruger og hvis man behandler andre brugere af TV2 blog på samme måde, så har man virkelig et problem. Jeg mindes heller ikke, at jeg har fået nye indlæg slettet, som er oprettet efter januar 2010. Jeg har selv slettet nogle gamle indlæg. TV2’s tekniske problemer taget i betragtning, så er det måske det, som forveksles med, at der skulle have været foretaget en sådan sletning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: