Aktivitetsvidenskab – nogle etiske aspekter på aktivitet


På opfordring har jeg oversat mit 2. års projekt til dansk. Værsågod og god fornøjelse. 🙂

Institutionen för hälsa, vård och samhälle
Avdelningen för arbetsterapi och gerontologi

Litteraturstudie

Adress: Avdelningen för arbetsterapi och gerontologi, box 157, S-221 00 Lund

2009-29-03

Abstrakt

Dette litteraturstudie er baseret på tre videnskablige artiker som beskriver forskellige etiske aspekter på aktivitet inden for aktivitetsforskningen. I resultatet fremkom det, at de etiske aspekter occupational justice, ‘ecopations’ og occupational deprivation beskriver tre forskellige retninger inden for aktivitetsvidenskaben, som tager udleder at etiske aspekter er vigtige for daglig aktivitet og sundhed i fremtiden.

Abstract

This litterature study is based on three scientific articles which describes some different ethical aspects on activity in occupational science. The result shows that the ethical aspects occupational justice, ecopations and occupational deprivation describes three different directions in occupational science which conveys that ethical aspects are important for daily activity and well-being now and in the future.

Adress: Avdelningen för arbetsterapi och gerontologi, box 157, S-221 00 Lund

Baggrund

Formålet med ergoterapi er at muliggøre meningsfuld aktivitet og delagtighed i hverdagslivet gennem at forebygge og afhjælpe aktivitets- og delagtighedsproblematikker. Mennesket er i sin natur indstillet til at være aktivt. Aktivitet er grundlæggende for alles liv. Sygdom kan påvirke vores evne til at gøre ting, som er vigtige for os og på den måde mindske vor sundhedstilstand og følelse af velbefindende (Finlay, 2004). Aktivitet defineres gennem arbejde, fritid og egenomsorg; men for at tydeliggøre en aktivitets sande natur er det vigtigt for os at forstå dens mening for det enkelte menneske. Aktivitet kan da ses som en individuel dynamisk interaktion mellem person, aktivitet og miljø præget af konkrete og selvbelønnende værdidimensioner (Persson, Erlandsson, Eklund & Iwarsson, 2001), som for eksempel kunne være løn, påskønnelse, tilfredsstillelse eller deltagelse i aktiviteter, som definerer samhørighed i forhold til samfundet, specifikke grupper og andet. Interessen for sociopolitiske problemstillinger i samfundet omkring funktionsnedsætning har som naturlig konsekvens øget, f.eks. spørgsmål om retfærdighed.

Ifølge det svenske ergoterapeutprogram skal aktivitetsvidenskab give grundlag for forståelse af aktiviteters betydning for menneskets sundhed og udvikling, for hendes forudsætninger for deltagelse i samfundet og for arbejde med støttende miljøer for aktivitet og sundhed. Med aktivitetsvidenskab menes, at udførelse af aktivitet, evne og kompetence er et resultat af en dynamisk udveksling mellem individet og omgivelserne (Christiansen & Townsend, 2004). Aktivitetsvidenskaben har bl.a. til formål at frembringe kundskab om hvordan deltagelse i aktiviteter former identiteten og hvordan mennesket både på mikro-, meso- og makroniveau, for eksempel individuelt, i grupper eller på samfundsniveau, anvender sig af forskellige etiske koder inden for aktivitet for at møde de krav, som findes i den kultur og det samfund, som det lever i. Aktivitetsvidenskaben har som grundlag et holistisk perspektiv (Wilcock, 2006), hvor forbindelsen mellem aktivitet og sundhed studeres; men for at forstå, hvad der er sundt udfra et samfundsperspektiv må vi også undersøge visse etiske koder, som mere og mere har fået plads inden for aktivitetsforskningen siden årtusindskiftet.

Etik er den gren af filosofi, som beskæftiger sig med problemstillinger omkring moralske fænomener, herunder “moralvidenskab, som undersøger de moralske fænomeners psykologiske, biologiske og historiske grundvalg” (Grøn, Husted, Lübcke, Rasmussen, Sandøe, Stefansen & Bengtsson, 1988). Moralfilosofiske værdinormer, som hidrører helt tilbage fra det gamle Grækenland, er en opsætning af principper om, hvordan man bør agere, men kan også tage form af målsætninger, som er værdifulde at efterstræbe. Visse støtter op om det bestående system, medens andre gør op med det gældende system og forsøger at løfte en anden moralsk tankegang i stedet. Ifølge Jansen (2000) befinder vi os i en omstillingsfase fra den teknologiske cyklus, som begyndte efter 2. Verdenskrig og sluttede omkring 1995. Sådanne cykler udspiller sig i udviklingskurver, som kaldes S-kurver. Når man har nået toppen af en S-kurve kan samfundsformen ikke længere videreudvikles. Den kan enten stagnere eller noget nyt kan tage over. Ofte er det sådan, at de, som har levet og åndet med den gamle samfundsstruktur, vægrer sig ved at gøre noget nyt og da er det andre som må tage over. I et afsnit af den danske historiske TV-serie ‘Krøniken‘ ser man et eksempel på dette der hvor sønnen til en fremgangsrig industrileder imod sin fars vilje starter sin egen virksomhed, med det formål at producere TV-apparater. Han foretager en s.k. kopernikansk vending, hvilket er at udvikle noget nyt baseret på antagelser, som går imod tidligere teorier (Grøn et. al., 1988). At vi befinder os i en sådan omstillingsfase forklarer noget af den aktuelle turbulens, fordi man, grundet angsten for at tabe det man har, ikke tør at agere med visioner og optimisme (Jansen, 2000). Men uanset om vi vil det eller ej, så er vi på vej ind i en ny cyklus – det post-industrielle eller kognitive samfund (Jansen, 2000).

For ergoterapeuter, som er vel indsatte i – eller forsker inden for aktivitetsvidenskab – kan denne anvendes for at udvikle metoder, som kan støtte mennesker i en forandringsproces, samt danne en kundskabsbase for at finde veje og muligheder til at arbejde forebyggende (Persson & Erlandsson, 2006). Hver dag ser vi skræmmende eksempler på overgreb, vold, trusler, mord, krig, forurening både lokalt og globalt, som forhindrer støstedelen af verdens befolkning i at udføre meningsfulde aktiviteter – selv om vi har adgang til nyheder om begivenheder i samme sekund, som de foregår. Hvordan kan vi – som ergoterapeuter – arbejde på at forebygge sådanne begivenheder? ‘Enablement‘ og fremme af denne evne og at muliggøre aktivitet inden for alle aspekter af samfundet bliver mere og mere central inden for ergoterapi (Kronenberg, Algado & Pollack, 2005). Idéen til dette arbejde fremkom, da forfatteren studerede, hvordan forskning inden for sociologi og filosofi arbejder problemstillinger, som er interessante ud fra et aktivitetsvidenskabeligt perspektiv. I den her rapport vil jeg tage rede på nogle etiske aspekter, som kan beskrives som styrende for aktivitetsmønstre, og som behandles inden for aktivitetsvidenskaben.

Formål

Formålet med dette studie er inden for rammerne af aktivitetsvidenskaben at beskrive nogle etiske aspekters betydning for aktivitet ud fra et individ- og samfundsperspektiv eksemplificeret i tre udvalgte artikler.

Resultat

Beskrivelse af nogle etiske aspekter på aktivitetsvidenskab

Artikelen om occupational justice (aktivitetsretfærdighed) tager udgangspunkt i en række workshops med ergoterapeuter, hvor de når frem til problemstillingen: “How do occupational therapists work for justice?” Formålet med artikelen er at stimulere til en debat om, hvordan man kan fremme aktivitetsretfærdighed både for individer og hele samfundet. Yderligere udgår de fra både vestlige og østlige principper for, hvad som er underliggende værdier i samfundet. Townsend och Wilcock (2004) lægger nogle underkategorier ind under det etiske aspekt retfærdighed: Occupational alienation (aktivitetsfremmedgørelse) beskrives som langvarig isolation, “disconnectedness”, tomhed, brist på identitetsfølelse, meningsløshed og et begrænset eller indelukket udtryk af “spirit”. Occupational deprivation (aktivitetsberøvelse) beskrives som en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i nødvendige eller meningsfulde aktiviteter på grund af faktorer, som ligger uden for individets egen kontrol. Occupational marginalization (aktivitetsmarginalisering) opererer i det skjulte på mikroniveau. Som en hovedkraft for uretfærdighed hindrer denne tilstand mennesket i selv at træffe beslutninger og foretage valg i sit hverdagsliv. Occupational imbalance (aktivitetsubalance) relaterer sig til ligeværdige rettigheder til arbejde og løn, samt tilgang til aktiviteter, som kan fremme sundhed og deltagelse i sociale aktiviteter på alle niveauer. Systematisk forskelsbehandling er også en del af aktivitetsubalance og kan for eksempel forekomme inden for familie, samfund eller nationalt (Townsend & Wilcock, 2004). Det hævdes at retfærdighed er en implicit basis for ergoterapeutisk aktivitetsfokuseret og klientcentreret arbejde, hvor aktivitet er den praktiske forholdsregel, som mennesket anvender for at muliggøre sin egen autoritet, kontrol og frihed til at foretage selvstændige valg (Townsend & Wilcock, 2004). Essentielt for fremme af sundhed, “well-being” og social medregning inden for forskellige kontekstuelle faktorer bliver da deltagelse gennem aktiviteter. Forfatterne påstår endvidere at ergoterapi som profession har som formål at vende sig mod uretfærdige aktivitetsforhold, fordi ergoterapeuters primære interessegrupper findes blandt de, som er sårbare overfor uretfærdighed.

Persson og Erlandssons (2002) artikel tager udgangspunkt i en diskussion af de etiske aspekter, som ligger implicit nedarvet i aktivitetsrepertoiret i det post-industrielle samfund. Formålet med artikelen er at begynde en debat omkring de etiske aspekter, som har været af betydning for menneskelig adfærd i de vestlige samfund hidtil, samt give forslag på et alternativt eko-etisk (eco-ethical) perspektiverende moralsk tankesæt i forhold til aktivitet (Persson & Erlandsson, 2002). Artikelen beskriver i en kortfattet gennemgang af den vestlige udviklingshistorie fra Plato over Aristoteles, kristen moral, “truth”, intellektuel dyd, reduktionisme, Nietzsche, Marx og utilitarismen et eko-filosofisk perspektiv hentet fra den polske professor, Skolimowski. I artikelen beskrives en underliggende etisk kode, som kaldes for maskin-etik (the ethics of the machine). hvor den vestlige tendens til at dominere og udnytte naturen leder til behov for kontrol, som leder til behov for manipulation, som leder til effektivitet, konkurrence og i sidste led aggression. Dette har skabt en set hensynsløse etiske normer, som styrer hele vores civilisation. Persson og Erlandsson (2002) beskriver herefter, hvordan det moderne individs adfærd afslører en sådan implicit maskin-etik. Gennem henvisninger til tidsstudier redegøres for hvordan kontrol over tid har spillet en vigtig rolle siden starten på industrisamfundet. Hvordan kontrollen har udviklet sig til manipulation og tidseffektivitet, samt hvordan det endda har spredt sig til menneskets fritid og søvnmønster og til sidst til en konkurrence på tid, hvor man konstant er ‘på’ eller online. Konsekvensen er, at mennesket endda er begyndt at konkurrere med maskiner om hvor effektivt det kan udføre opgaver. Mere arbejde inden for samme tidsrum kombineret med flere opgaver på samme tid (multi-tasking) leder til stillesiddende, minimum af fritid og brist på pauser eller tid til refleksion. For at forebygge dette foreslås en ny etisk basis for aktivitetsudøvelse baseret på eko-etik, som tager udgangspunkt i en holistisk opfattelse af verden som forfatterne kalder for ‘ecopations’. Eko-etik baserer sig på på postmoderne medfødte eller intuitive moralbegreber, hvor verden betragtes som noget helligt. I stedet for at kontrollere og styre verden skal vi være dens beskyttere. Første skridt er at agere med hensynsfuldhed, som leder til ansvarlighed, som leder til enkelthed, som gennem respekt for andre leder til mangfoldighed. Sidste skridt i den eko-etiske kausalkæde er retfærdighed for alle verdens skabninger. Inden for aktivitetsvidenskab identificerer man ifølge Persson og Erlandsson (2002) udførelse (doing) som en etisk og eksistentielt holdbar forudsætning for menneskelig aktivitet.

Whitefords (2000) artikel handler om et etisk aspekt som kaldes occupational deprivation (aktivitetsberøvelse). Det beskrives som en tilstand, hvor en person eller grupper ikke har mulighed for at udføre aktiviteter, som bringer mening og sammenhæng i deres liv på grund af ydre faktorer (Whiteford, 2000). Formålet med artikelen er at beskrive og forklare nærmere hvad aktivitetsberøvelse er, samt hvordan den påvirker det moderne menneske og samfund. Som underkategorier til aktivitetsberøvelse findes to andre begreber: Occupational disruption (aktivitetsbortfald) som kan beskrives som en midlertidig tilstand, for eksempel en sygdom, som kan helbredes. Occupational dysfunktion (aktivitetsdysfunktion) er en tilstand, hvor man har mistet visse af sin medfødte evner til aktivitetsudførelse. Aktivitetsberøvelse udskiller sig fra aktivitetsbortfald eftersom det kan være en langvarig tilstand, som opfattes som fjendtlig, for eksempel krig. For at få en forståelse af, hvad aktivitetsberøvelse er, gives der i artikelen nogle eksempler på både klassisk og moderne aktivitetsberøvelse. Et klassisk eksempel kan være berøvelse af frihed til egne valg som følge af erobringer og krig. Den moderne aktivitetsberøvelse an tage en række forskellige former. Den teknologiske udvikling har gjort at mange mannesker, som tidligere har haft en plads i samfundet, ikke længere har mulighed for at finde arbejde. De, som findes tilbage på arbejdsmarkedet, må for sin del arbejde hurtigere, hvilket ifølge Whiteford (2000) fører til noget som benævnes – maldistributed labour (fejldistribueret arbejde). Eftersom også penge har betydning for vores valgmuligheder i fritiden, kan arbejdsløshed i den vestlige kultur lede til marginalisering og aktivitetsbortfald i hele menneskets aktivitetsspektrum → aktivitetsberøvelse. Foruden arbejdsløse og fattige, som er sårbare over for aktivitetsberøvelse nævnes også (etniske) minoritetsgrupper, kvinder, flygtninge, krigsfanger og fængslede. Aktivitetsberøvelse kan have en langvarig og ødelæggende effekt selv i tiden efter, at man igen har fået mulighed for at udføre meningsfulde og lønsomme aktiviteter (Whiteford, 2000). Udfra forfatterens erfaring i arbejdet med fængselsindsatte giver artikelen en skitse af hvordan tidsanvendelse, identitet, følelse af effektivitet og selvværd påvirkes af formindskede muligheder til at sysselsætte sig med meningsfulde aktiviteter. Whiteford beskriver aktivitetsberøvelse som et dehumaniserende fænomen (Whiteford, 2000).

Sammenfatning af artiklerne

Resultatet af studiet viser, at selv om de forskellige forfattere kommer fra hver sin verdensdel og har forskellige kulturelle baggrunde, så findes der en fælles etisk kerne i deres artikler. Målet for alle tre artikler fremstår som, att mennesket gennem gensidig respekt og respekt for den natur, som man lever i, skal opnå en sygdomsforebyggende balance i livet, hvor der findes retfærdige muligheder for at udføre meningsfulde og lønsomme aktiviteter. Det som føjer artiklerne sammen er deres filosofiske udgangspunkt i etiske overvejelser om, hvad der er retfærdigt og som peger pangt ind i fremtidige politiske problemstillinger.

Townsend og Wilcocks (2004) målsætninger er ikke nødvendigvis at skabe ligeværdighed eller at gå imod en hierakisk samfundsstruktur, men mere at skabe opmærksomhed omkring den uretfærdighed, som fastholdes, når deltagelse i aktivitet bliver udelukket, begrænset, forbudt, opløst, fremmedgjort, marginaliseret, u-udviklet, udnyttet eller på andra måder indskrænket. For at styrke denne sammenhæng indfører de i stedet det etiske begreb retfærdighed, som i et ergoterapeutisk perspektiv bliver til aktivitetsretfærdighed (occupational justice). Det ses også gennem at Townsend og Wilcock (2004) har aktivitetsretfærdighed som stående øverst i et hierakisk ordnet system med de fire underkategorier aktivitetsfremmedgørelse, aktivitetsberøvelse, aktivitetsmarginalisering og aktivitetsubalance. Whiteford (2000) tager i lighed med Townsend og Wilcock (2004) det etiske begreb aktivitetsberøvelse op, men med sine egne underkategorier aktivitetsbortfald og aktivitetsdysfunktion. Et sådant hierakisk system er et eksempel på at forfatterne beskriver de etiske aspekter ud fra deres samtid, men uden at skabe noget nyt. Persson og Erlandsson (2002) beskriver som modsats med ‘ecopations’ en flad struktur, hvor “personal organism”, “human environment” og “planet” har lige stor betydning. Dette som reaktion på dele af den vestlige udviklingshistorie og det, som kaldes for maskin-etik, hvor de vil fremføre, at vi skal stimuleres til at vælge aktiviteter, som skaber et samfund med en tydelig etisk ansvarlighed, som de også mener er sundhedsfremmende. Dette ansvarstagende aktivitetsmønster kalder de for ‘ecopations’ og det kan anvendes som en slags livsguide for det enkelte individ, såvel som for grupper og hele samfund (Persson & Erlandsson, 2002). Med udviklingen af dette etiske aspekt forsøger forfatterne at skabe en helt ny fremtidsorienteret måde at tænke på, som går imod samtidens hierakisk opbyggede samfundsstruktur. Whiteford (2000) er den eneste, som har et etisk hovedaspekt, som er negativt for den menneskelige sundhed og når det gælder om, hvad man kan forbedre, henvises til Townsend og Wilcocks (2004) etiske aspekt aktivitetsretfærdighed.

Fremtidsperspektivet

Whiteford (2000) mener, at der behøves foranstaltninger på et bredere aktivitetsperspektiv både på socialt og kulturelt niveau i samfundet og der behøves inklusion af aktivitetsretfærdighed for at mobilisere politiske, økonomiske og sociale ressourcer til at skabe ligeværdige rettigheder i forhold til at udføre meningsfulde aktiviteter i sit eget miljø, medens Townsend og Wilcock (2004) vil have fokus på aktivitet, “enabling” og retfærdighed inden for uddannelse og forskning, samt en moralvidenskabelig basis for behandling gennem aktivitet. Internationalt såvel som nationalt at arbejde for at betænke forskellige vestlige og østlige kulturelle tolkninger af aktivitet, “enablement” og retfærdighed. Persson og Erlandsson (2002) vil have mere fokus på solidaritet og individuel frihed frem for egennyttighed – for at opnå en større sammenhæng og mening. Problemstillinger som øget stress og sygdom, øget social uretfærdighed kommer til at opstå og vil påvirke menneskers daglige aktivitetsvalg og bliver dermed af ergoterapeutisk interesse. Disse problemer ser vi allerede talrige eksempler på og fremover tror forfatterne att dette kommer til at øges og da bliver mennesker, som lever under maskin-etik, i behov for livsstilsforandringer. Ergoterapeuten kan da bidrage med ‘ecopations’, som bl.a. består af “single-tasking”, samarbejde og økologisk retfærdighed (se bilag 1). I tabel 2 findes en sammenfatning af artiklernes formål, metode, udvalg og evidensniveau.

Diskussion

Metodediskussion

Er samfundets underliggende maskin-etik i virkeligheden årsag til at kvalitative studier bedømmes til at have lavere evidensniveau end kvantitative studier?

Eftersom alle tre artikler er kvalitative debatartikler kan man ikke anvende Oxford-skalaen til at gradere evidensniveau. Taylor (2007) skriver at debatindlæg har det laveste evidensniveau. Inden for kvalitativ forskning anvender man sig af nogle forskellige kvalitative ansatser. Relevant for artiklerne i mit udvalg er Grounded Theory og fenomenologi.

I Persson og Erlandssons (2002) artikel udvikles en teori, som kobler eko-filosofisk tankegang med aktivitetsvidenskab. I litteraturstudiet analyseres dataindsamlingen af empirisk forskning og jævnføres med historiske data. Det teoretiske ræsonnement går ud på at udvikle en ny teori. Denne metode Grounded Theory har det højeste evidensniveau blandt de kvalitative studier. Strategien udgår fra en induktiv proces, hvor man for at kunne forklare og forstå et fænomen undersøger tankekonstruktioner, begreber, sammenhænge og principper (DePoy & Gitlin, 1999). I både Townsend og Wilcocks (2004) artikel, samt Whitefords (2000) anvendes fænomenologiske problemstillinger, samt observation og erfaring fra praktisk ergoterapeutisk arbejde til at beskrive de samfundsstrukturer, som påvirker livsvilkårene for mennesker i verden, hvor fokus ligger på studiet af hverdagsoplevelser og tolkningen af deres betydning (DePoy & Gitlin, 1999). Dette for at frembringe en generaliserbarhed i de forskellige begreber, som kan defineres som universel på alle niveauer – selv makroniveau. Townsend og Wilcock (2004) anvender i tilgift fokusgrupper som underlag for deres udvikling af- og ræsonnement omkring begrebet occupational justice, hvilket i fænomenologisk terminologi kaldes at anvende informanter (DePoy & Gitlin, 1999).

Ifølge American Psychological Association (Apa, 2006) er det bekymringsvækkende hvis evidensbaseret praksis bliver misbrugt til, gennem ensidigt fokus på visse studier og behandlingsformer, som anses indeholde høj evidens, at berettige restriktiv tilgang til pleje og behandling. De nuværende evidenshierakier med randomiserede kvantitative test, som hidrører fra det biomekaniske paradigme tilgodeser i det store hele den medicinske praksis og ikke nødvendigvis kompleks klinisk praksis inden for rehabilitering (Wilkins et. al., 2001). Det hævdes i stedet at forskellige typer af forskningsdesign både kvantitative og kvalitative tilsammen gør forskningen som helhed bedre tilpasset til at besvare multifaceterede problemstillinger og derigennem medvirker til at styrke evidensbaseret praksis (Greenberg & Newman, 1996). Eftersom artiklerne i nærværende studie alle er publiceret i videnskabelige tidsskrifter og desuden grunder sig på empirisk forskning anses derfor, at deres evidensniveau er højt, selv om det ikke betragtes som sådan inden for Oxford-kriterierne.

Resultatdiskussion

Ergoterapeuters klient-centrerede arbejde bliver ofte underkendt af politiske- og økonomiske prioriteringer (Wilkins, Pollock, Rochon & Law, 2001), men skal ergoterapeuten egentlig føje sig under et system, som kan betegnes som aktivitetsuretfærdigt for ergoterapeuters praktiske arbejde?

Fælles for artiklerne er Townsends og Wilcocks (2004) beskrivelse, hvor det hævdes at retfærdighed, som er et etisk, moralsk og civilt begreb hidrørende fra Platos filosofiske værk: “The Republic” 360 BCE (Taylor, 1997), er en implicit basis for ergoterapeutisk aktivitetsfokuseret og klientcentreret arbejde, hvor aktivitet er den praktiske foranstaltning, som mennesket anvender til at muliggøre sin egen autoritet, kontrol og frihed til at foretage selvstændige valg. Ifølge Skolimowski (1981) adskiller Plato ikke de moralske begreber “The Good”, “The Truthful” og “The Beautiful”. Det gør derimod Aristoteles, hvilket leder til at “The Truth” er blevet en dominerede del af den vestlige udviklingshistorie medens “The Beautiful” og “The Good” står i skyggen. Han plæderer for, at arven fra Aristoteles leder til at videnskaben domineres af et mekanisk paradigme, som siden præges af reduktionisme og utilitarisme, hvilket i sin tur skaber et samfund af umættelige egennyttige konsumenter, som ødelægger både deres eget indre liv, samt naturens ressourcer (Persson & Erlandsson, 2002). Eftersom det post-industrielle samfund ikke længere har behov for alt det som produceres, bliver valgmulighederne meningsløse og fører kun til overproduktion på bekostning af det økologiske system. Siden sygdom kan påvirke vores evne til at gøre ting, som er vigtige for os og således mindsker vores almene sundhedstilstand og følelser af velbefindende (Finlay, 2004), virker det som om, at man inden for aktivitetsvidenskaben vil se til at forebygge gennem at stimulere til at ergoterapeuter tænker på sygdomsbehandling og sundhed ud fra et top-down perspektiv og hvorfor det er vigtigt at have opmærksomheden på muligheden for at indgå i værdibaserede og meningsfulde aktiviteter (Townsend & Wilcock, 2004; Persson & Erlandsson, 2002; Whiteford, 2000). Det burde være en menneskeret i det post-industrielle samfund.

Den kopernikanske revolution (Grøn et. al., 1988; Jansen, 2000) består i, at man breder aktivitetsforskningen ud fra en reduktionistisk medicinsk behandlingsmetode og i stedet optager etiske begreber fra for eksempel filosofi og sociologi, som kan åbne aktivitetsforskningen ud mod hele sit potentiale i forhold til mennesket i samfundet. Den måde at betragte mennesket på virker både befriende og æggende og det er forfatterens håb, at den kommer til at indtage en vigtig plads i samfundet fremover. Så grundlæggende, som det virker, når man først læser om aktivitetsretfærdighed og ‘ecopations’, er det virkelig et godt argument at tage med i bagagen, når man som praktiserende ergoterapeut skal møde og informere politikere og andre i samfundet. At styrke at samfundet i sin helhed kan drage stor nytte af at ændre på de etiske aspekter, som er i spil.

Forfatterne er medvidende om, at det ikke bliver nogen let sag; men disse artikler og aktivitetsforskningen i det hele taget kan hjælpe til at forbedre på den situation vi har i verden p.t. Fra ergoterapeuter som praktiserer og forsker inden for psykiatri ved vi, at det at finde mening og værdi i aktivitet er en vital del af ‘overcoming and becoming’. Et citat fra Persson og Erlandssons (2002) artikel:

“This standpoint (of post-modern morality) may be viewed as a reaction to some aspects of the crisis of Modernity. Postmodern morality, according to Bauman (1993) is duty-free, inborn, intuitively felt and individually experienced, in contrast to the collectively expected moral duties of Modernity, constructed by institutions of expertise.“

Karakteristisk ved den hierakiske organisation, som nævnes i citatet ovenfor, versus den flade værdibaserede styrelsesform og organisation: I pyramideorganisationen består ledelse i at få gennemført ting gennem andre mennesker. Direktionen træffer beslutninger (inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer), og medarbejderne udfører opgaver, som dikteres fra toppen og nedefter i systemet. Når ‘andre’ har truffet beslutning om, hvad ‘den enkelte’ skal gøre, så har den enkelte heller ikke ansvar for ‘konsekvenserne’. De seneste årtiers til stadighed større pyramideorganisationer har sat ansvarsfriheden i system’. Flere organisatoriske niveauer → mere diffus ansvarsplacering → mindre skyldighed. Dette observeres for eksempel inden for sundhedsvæsenet. Den flade kompetencebaserede organisation er til gengæld selvstyrende og selvregulerende. I princippet kan man sige, at ledelsen har to opgaver. At sætte realistiske mål og at sætte en ramme inden for hvilken disse mål skal nås. Alle som arbejder under ledelsen har derimod metodefrihed og kan arbejde som de vil, så længe de holder sig inden for den besluttede ramme og løser opgaverne uden, at det bliver på bekostning af andre. Dette korrelerer meget godt med den ergoterapeutiske relation med patienten, hvor denne altså ikke er i behov af en chef, som udstikker ordrer, men derimod en coach. En flad organisationsstruktur skulle kunne forhindre situationer som idag kan forekomme, hvor ergoterapeuter på grund af organisationsformen forhindres i at have et aktivitetsperspektiv i sine behandlinger. Derfor er egentlig ergoterapeuten med støtte i aktivitetsforskningen den som bedst egner sig til at styrke, hvorfor det er nødvendigt at genindføre ansvar, såvel som i betydningen selvstændighed og indflydelse, som i betydningen skyldighed for resultater. Der hvor ansvarsfrihed ødelægger evnen til at bedømme vil man i stedet for at have en hierakisk struktur, hvor sagkundskab og magt er vigtigere end ligeværdige rettigheder, løfte frem en mere flad samfundsstruktur, hvor det enkelte menneskes samlede kompetencer har lige stor ret som andres og hvor sagkundskaben indtager en naturlig plads som vidensudveksling. Den grundlæggende forskel mellem ultrastabile netværk og topstyrede organisation er den reelle uddelegering af beslutningsret og resultatansvar. Et ultrastabilt netværk er en organisationsform, hvor deltagerne drages til ansvar og kun kan drages til ansvar for aftalte resultater, mens alle i den topstyrede organisation er ansvarsfri, fordi beslutningsret og resultatansvar er adskilt.

Ordet ‘etik’ har sin oprindelse i to nært beslægtede græske ord: Èthos og êthos. Èthos (græsk) betyder sæder, sædvane eller den uskrevne lov êthos (græsk) betyder standpunkt, indstilling eller sindelag Ofte sammenblandes ordet etik med ordet moral, der stammer fra latin. Moral (latin) betyder skik, brug eller sædvane. Som det ses, ligger de to begreber moral og etik særdeles tæt op ad hinanden, og det kan derfor være svært at skelne mellem dem. De synes at sige noget om det samme, – hvad de da også gør, omend på forskelligt niveau. Inden for etikken har man vedtaget en praktisk skelnen mellem de to begreber: Begrebet ‘moral’ betegner det konkrete menneske, dets holdninger og dets praktiske handlen. Begrebet ‘etik’ står for den filosofiske/teoretiske vurdering af menneskelige værdier og handlinger samt deres begrundelser. En etisk vurdering er således filosofiske overvejelser over moralske handlinger, der angiver hvorledes man bør handle i forskellige situationer. Den etiske vurdering udmøntes i et normsæt, en etik, der baserer sig på en given religions/ideologis/kulturs forestillinger om hvad der forstås ved ‘det gode liv’, samt hvilke værdier og normer der er acceptable. Etik kan med andre ord defineres som moralens teori og moral som etikkens praksis. Her har vi været på en samfundsmæssig ørkenvandring gennem snart 10-15 år i både det politiske liv såvel som i mange danske virksomheder. Så lad os ENDELIG få gennemført ett nyt princip i virksomheder og samfundsstrukturer: pandekageflade organisationer – så vil vi se kreativitet, virkelyst, ansvarlighed og aktiv deltagelse – og vel at bemærke i fin respekt for den enkeltes moralbegreber og værdisæt. Men man kan ikke lovgive om moral og etik, for tolkningen  af disse begreber er et individuelt anliggende. Man kan derimod opbygge en ‘kultur’, som fremmer en ønsket moral og etik.

Konklusion

Dette litteraturstudie har gennemgået videnskabelige artikler, som beskriver forskellige etiske aspekter på aktivitet inden for aktivitetsforskningen. I resultatet fremkom det hvordan forskellige etiske aspekter kan hjælpe til med at forklare, hvordan samfundsstrukturers underliggende etiske og moralske værdier kan lede til både sundhed og sygdomstilstande for det enkelte individ. ICF er et socialpolitisk værktøj til planering af social tryghed, erstatningssystemer og for udformning og implementering af politik (WHO, 2001). Det samme kan man sige om de etiske aspekter inden for aktivitetsvidenskaben, som i sin natur er sundheds- og aktivitetsrelaterede begreber. Disse kan anvendes i forebyggende formål inden for områder såsom arbejdsliv, uddannelse, økonomi, socialpolitik og ved udvikling af almen lovgivning og miljøtilpasninger. De kan endda ophøjes til standardregler for at tilsikre mennesker delagtighed og ligeværdighed.

Derigennem tager aktivitetsvidenskaben et “Giant Step” i forsøget på at løfte forebyggende arbejde gennem menneskelige rettigheder ind i fremtiden. Sammenblandingen af etiske aspekter hentet fra moralfilosofi og ergoterapi har plads i den fremtidige aktivitetsforskning og det aktive arbejde – hvis ikke det allerede naturligt er på vej i den retning.

Til sidst nogle diskussionsspørgsmål, som er relevante for den fremtidige aktivitetsforskning og ergoterapi: Hvordan ser man videre inden for aktivitetsvidenskaben på de etiske aspekter med særskilt fokus på de menneskelige rettigheder i samfundet? Hvordan kan man definere og implementere etiske aspekter inden for fremtidens ergoterapi? Skal vi have industriel- / maskin-etik, kognitiv etik, ‘ecopations’, occupational justice eller noget helt andet som basis for den nye samfundsudvikling?

Litteraturliste

APA Presidential Task Force on Evidence-based Practice (2006). Evidence-based Practice in Psychology. American Psychologist, Vol. 61, No. 4, 271–285.

Christiansen, C. H., & Townsend, E. A. (Red.) (2004). Introduction to occupation: The art and science of living. Upper Saddle River, NJ: Pearson Education.

DePoy, E. & Gitlin, L.N. (1999). Forskning: En introduktion. Lund: Studentlitteratur.

Finlay, L. (2004). The Practice of Psychosocial Occupational Therapy. ( 3rd ed.). Cheltenham: Nelson Thornes Ltd.

Fisher, A. & Nyman, A. (FSA 2007). OTIPM: En Modell För Ett Professionellt Resonemang Som Främjar Bästa Praxis I Arbetsterapi. Nacka: Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter.

Greenberg, L. S., & Newman, F. L. (1996). An approach to psychotherapy change process research: Introduction to the special section. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 64, 435– 438.

Grøn, A., Husted, J., Lübcke, P., Rasmussen, S.A., Sandøe, P., Stefansen, N.C., Bengtsson, J (1988). Filosofilexikonet. Filosoffer och filosofiska begrepp från A till Ö. Stockholm: Bokförlaget Forum AB.

Jansen, T.B. (2000). Danmark om ti år – ti brikker til et nyt billede. Vejle: Kroghs Forlag.

Kronenberg F., Algado, S.S., Pollard, N. (2005). Occupational Therapy without borders: Learning From The Spirits Of The Survivors. Italy: Elsevier, Churchill, Livingstone.

Law, M., Baum, C., & Dunn, W. (2001). Measuring occupational performance. Supporting best practice in occupational therapy. Thorofare: Slack.

Persson, D., Erlandsson, L-K. (2006). aktivitetsvetenskap – gödning eller gift för arbetsterapi? Tidsskriften Arbetsterapeuten. 4, 4.

Persson, D., Erlandsson, L.K. (2002). Time to Reevaluate the Machine Society: Post-industrial Ethics from an Occupational Perspective. Journal of Occupational Science, 9 (2): p. 93-99.

Persson, D., Erlandsson, L-K., Eklund, M. & Iwarsson, S. (2001). Value dimensions, meaning and complexity in human occupation – A tentative structure for analysis. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 8 (1), 7-18.

Skolimowski, H. (1981). Eco-philosophy: Designing new tactics for living. Salem: Maron Boyars Publ.

Taylor, C.C.W. (1997). From the Beginning to Plato: Routledge History of Philosophy Volume 1. London: Routledge.

Taylor, C. M. (2007). Evidence-based Practice for Occupational Therapists. (2.ed.). Oxford: Blackwell Publishing.

Townsend, E. (Ed.). (2002). Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective. (2nd ed.). Ottawa: Canadian Association of Occupational Therapists.

Townsend E., Wilcock A. (2004). Occupational Justice and Client-Centered practice: A dialogue in progress. The Canadian Journal of Occupational Therapy. Apr;71(2):75-87.

Whiteford, G. (2000). Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millenium. British Journal of Occupational Therapy. 63 (5), 200-204.

Wilcock, A. (2006). An Occupational Perspective on Health. (2nd ed.). SLACK Incorporated.

Wilkins S., Pollock N., Rochon S., Law M. (2001) Implementing client-centered practice: Why is it so difficult? Canadian Journal of Occupational Therapy. 68 (2): 70-85.

WHO. (2001). Klassifikation av funktionstillstånd, funktionshinder och hälsa (svensk övers. Socialstyrelsen). Stockholm: Socialstyrelsen.

Bilag 1: (Persson & Erlandsson, 2002)

Consequences of Applying Machine-ethical or Eco-ethical Perspectives of Occupation, Considering Personal Organism, Human Environment and Planet:

Machine-ethical occupation

-Relying on control, manipulation, effectiveness, competition and aggression

Personal organism: (Multi-tasking)

  • Risking stress, burnout and disease
  • accelerated occupational tempo
  • fast, shallow and non-reflective actions motivated by economic and other extrinsic rewards
  • imbalance in everyday occupational repertoire jeopardising play, recreation and physical mobilisation
  • loss of coherent meaning

Human environment: (Competition)

  • success at the expense of others
  • risking a decreased well-being of others
  • monopolising behaviour limits other people’s possibilities
  • large-scale urban concentration is preferred to maximise economic effectiveness and profits

Planet: (Materialism)

  • consumerism, overuse of planet ‘s resources
  • products used are chosen for their effectiveness only, little or no regard with health, environmental hazard, soil exhaustion, pollution or animal suffering and extermination of species
  • low interest in participating in actions for global justice

Eco-ethical occupation (Ecopation)

-Relying on reverence, responsibility, simplicity, multiplicity and justice

Personal organism: (Single-tasking)

  • preventing stress, burnout and disease
  • slower occupational tempo
  • reflective actions directed by self-reward and the demands of the occupation, rather than a time-schedule
  • balance in everyday occupational repertoire
  • increased play, recreation and physical mobilisation
  • increased coherence and meaning

Human Environment: (Co-operation)

  • success through collaboration with others
  • performing actions that increase well-being of others is experienced as self-rewarding
  • encouraging multiplicity and non-monopolising behaviour against others
  • small-scale natural contexts and simpler living is preferred

Planet: (Ecology)

  • A “to be and to do” rather than “to have” behaviour economises planet’s resources
  • gentleness in interactions towards the “more-than-human” environment
  • products used are chosen from eco-ethical considerations, i.e. not causing animal suffering, not hazarding environment, possibility for recycling etc.
  • participation in actions for global justice
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: