Dawkins set fra en religionskritikers synsvinkel… og hvorfor det ikke holder. vis


Citat fra en religionskritiker: “Jeg betragter ideologien islam som en levende organisme, der muterer og tilpasser sig omgivelserne med det formål at sprede sig til så mange som muligt. Den teori har jeg fra Richard Dawkins bog The Selfish Gene. I bogen gennemgår han genernes funktion for evolutionen. I slutningen af bogen fremfører han en interessant teori, som går ud på, at du kan sammenligne idéer med gener. Idéerne vandrer fra menneske til menneske og ændrer sig en smule ved hver overførsel, ligesom gener ændrer sig ved hver ny generation. Dawkins kalder idéerne memer (se ordforklaring, 1), hvilket lyder lidt som gener. Hvis du er interesseret i at vide mere om teorien, kan du læse kapitel 11 i Dawkins banebrydende værk” : Dawkins kap. 11 Videre: “Når jeg bruger ordet virus (se ordforklaring, 2), er det fordi det er det billede, som bedst beskriver, hvad der sker. Et virus lever sit eget liv på værtsdyret. Det slår som regel ikke værtsdyret ihjel, for dermed ville virusset jo selv dø. Men det skader værtsdyret.”

Nu har jeg læst kap.11. Hans idé er interessant. Men dér, hvor problemet for religionskritikeren opstår, er, at de, som fanges af eksempelvis en bestemt ideologi, som spredes som et virus/meme…. Vil de adlyde det virus/meme? Og hvad hvis det virus/meme er meget mere komplekst end den simplificerede udgave, som mange præsenterer religion som? Så får vi hundredevis af mutationer, som alle har hver deres opfattelse af, hvad det oprindelige virus går ud på. Så har vi mangfoldighed og forskellige synspunkter. Så antager vi, at et virus/meme spreder sig til hele verden, så vil det blive opfattet forskelligt, udvikle sig forskelligt og frembringe forskellig adfærd i forskellige mennesker verden over. Ser du… Verden er meget mere kompleks end det, som her påstås. Hvert menneske har sin egen psyke, som indgår i et matrix, som dækker en fællespsyke for en gruppe, som igen indgår i et matrix, som dækker en fællespsyke for en større gruppe, etc, etc… Massepsykose og religion kan således sagtens hænge sammen. Men det kan kærlighed og religion også. Afhængigt af hvad individet lægger vægt på i et komplekst ‘virus’ som religion. Individet er således et produkt af gener, miljøpåvirkning og udvikling. Uheldig udvikling indenfor én af disse tre kategorier kan gøre et menneske disponibelt for at reagere på massepsykose eller ej. Men selv hvis mennesket er disponibelt for massepsykose, kan det stadigvæk qua sin individuelle miljøpåvirkning, udvikling eller gener alligevel helt neglicere massepsykosen. Hvis vi antager, at religion er et virus, som viser sig ved massepsykose, så vil dette virus/meme altså fremkalde vidt forskellige reaktioner i mennesker. Hvad er det så for en faktor, som gør, at det viser sig som massepsykose i en hel masse mennesker? Det kan jo ikke være viraet i sig selv, vel? Det kræver ligesom nogle helt specielle forudsætninger, som f.eks. regressiv gruppedynamik for at vise sit grimme fjæs. Kan du følge mig? Ergo er det ikke et virus/meme, som udløser massepsykotisk adfærd. Det er den regressive gruppedynamik. Mennesket har potentielt en masse muligheder og valg. Kald det millioner af vira, hvis du vil. Vores psykologiske samspil med andre i et kæmpe matrix afgør, hvordan vi reagerer – ikke et virus. Det er der bare. Potentielt aktiverbart – afhængigt af nogle specifikke faktorer, som skal være til stede.

Tager vi udgangspunkt i mutationer, så er det jo i princippet det samme, som at jeg siger, at præstestyret i Iran har indført en pseudoversion af Islam, som i Dawkins teoriforståelse ville være en mutation. Er den da et udtryk for Islam eller en muteret form, som ikke længere kan kædes sammen med originalen? “For 30 år siden var der ingen, der forbandt islam med selvmordsterrorisme.” Det er, fordi selvmordsterrorisme ikke har noget med originalversionen af Islam at gøre. Nu har jeg aldrig påstået, at jeg ved, hvad der er originalversionen af Islam. Men jeg kan sagtens begrunde min udtalelse om, at selvmordsbomber ikke er en del af nogen originalversion af en religion, da det simpelthen ikke har eksisteret i mere end 60 år (70 måske, hvis vi tager kamikaze-piloterne fra WW2 med) og i øvrigt ikke er noget religiøst påfund. Derimod kan man tænke sig et andet scenarie: “Lasse skød” sælger ikke, som “religiøs fanatiker skød” – sørgeligt men sandt – hvilket så giver et indtryk af, at alle religiøse er farlige. Det samme kan vi se her i landet, og passer vi ikke på, bliver det et os og dem samfund. Samme form for revolverretorik har Dawkins meme/virus-teori udløst, da det jo er meget mere opsigtsvækkende at kalde religion for et virus end at snakke om, at nogle religiøse indgår i en regressiv gruppedynamik, som kan være yderst skadelig. Altså en biologisk/medicinsk reduktionistisk indgangsvinkel vs. en psykodynamisk indgangsvinkel på tingene. Jeg behøver vel knapt nok at fortælle, hvad der siver lettest ind ude i den almene brede befolkning. Jeg ved, at det er den biologisk/medicinske association, som ligger lige for, når man ser ordet virus anvendt uden nogen kontekst til at tydeliggøre, at det drejer sig om en analogi. Og for min skyld kan vi godt gå ud og spørge 500 mennesker på gaden, hvad de umiddelbart tænker (associerer), når de hører ordet virus uden nogen kontekst. Jeg tror, at vi skal være glade, hvis bare én svarer: “Dawkins”. Og kigger du i en ordbog som Oxford Dictionary, så findes der da heller ikke i beskrivelsen af ordet virus nogen henvisning til Dawkins meme/virus-analogi (2).

Dér, hvor jeg ser problemet, er ikke, at jeg antager, at man er fascist, fordi man kritiserer religion. Det mener jeg ikke, at man er. Men med udmeldinger som, at Islam er et virus, som skal søges bekæmpet, bruger man et negativt ladet ord, som de muslimske ekstremister vil bruge til at lægge os for had, og som fascisterne på den anden side vil optage, samt bruge som argumentation for etnisk udrensning af muslimer. Dermed placerer man sig selv i midten af et hvepsebo, hvor man ufrivilligt kommer til at støbe kuglerne for en masse mennesker, som ikke forstår grundlaget for ens udtalelser og argumentation, men alligevel gerne vil (mis)bruge dem. Hvis vi ikke passer morderligt godt på, hvordan vi får kommunikeret vores meninger og teorier, så risikerer de at være med til at forstærke den regressive gruppedynamik og dermed skabe de forudsætninger, som gør, at ‘virusset’ viser sig som massepsykose. En lille opfordring til at bruge Dawkins eget ord ‘meme’.

Virusset kan både vise sig som godartet, ondartet eller begge dele. Således viste det, der skulle have været Marxisme og lighed blandt mennesker sig at blive til fascisme (kommunisme), ifølge religionskritikerens teori – ‘ondartet virus’ – pga. regressiv gruppedynamik som følge af, at man indførte ideologien med vold. Men potentialet var ikke ondartet. Marxismen var ikke nogen ‘ond’ ideologi og altså heller ikke noget entydigt ondartet virus.

I princippet er det efter min mening den samme dæmonisering, som sker i forbindelse med Islam.

Godt så… Nu forstår jeg argumentationen. Men hvordan definerer vi et virus? Er ateismen et virus? Er demokratiet? Er Darwinismen? Alle har de samme forudsætninger som religion for at udvikle sig ondartet, hvis de bliver misbrugt. Er det ikke et spørgsmål om at vi i stedet for at udrense alle former for potentielt skadelige vira, (en uoverskuelig opgave), i stedet søger at forhindre et psykisk miljø, hvor de vil udvikle sig ondartet. Altså vi skal til hver en tid tilstræbe en progressiv gruppedynamik. Ser du… Vi vil begge i bund og grund gøre det, som er bedst for menneskeheden. Men hvis vi fjerner eksempelvis religion, så er der bare et andet potentielt skadeligt vira/meme, som tager over, og som vil udvikle sig ondartet under de samme psykiske miljøforudsætninger, såsom regressiv gruppedynamik, som leder til (masse)psykose. Klart nok at et virus også kan udvikle sig ondartet på individniveau; men så er der blot tale om en psykose (Ikke at det er bedre).

Eksempelvis Darwinismen kan jo under regressiv gruppedynamisk miljøpåvirkning, som ubehandlet kan føre til (masse)psykose, medføre:

‘egocentrering (enhver er sig selv eller sin egen gruppe nærmest)’

mangel på empati: ‘survival of the fittest’ (lad blot alle de svage dø uden at få hjælp, de skal jo dø alligevel, eller lad blot halenegrene nede i Afrika sulte ihjel, vores samfund er alligevel stærkere)

Hedonisme (den psykotiske version): Enhver søger ubetinget at få opfyldt egne lyster, drømme og mål, uanset hvor mange man skal trampe under fode på vejen.

osv., osv…

Eksempelvis så vi jo tydeligt Marxismen udvikle sig til massepsykose, selv om der ingen religion var til stede. Så kalder man Marxisme for en religion; men så kan man jo kalde alle ideologier for religion – eksempelvis også Darwinisme. Det er begrebsforvirring. I Danmark ser vi for tiden, at en masse mennesker er inde i en regressiv gruppedynamik, som det næppe er kristendommen, som er årsag til. Da vi ikke er muslimer, kan det næppe heller tilskrives Islam. Hvilket virus har så ramt danskerne? Årsagen (etiologien) til, at det er ved at udvikle sig ondartet, kender vi allerede, nemlig at vi, som gruppe, føler os udsat for et udefra kommende pres (fra muslimer), som fører til regressiv gruppedynamik. Så hvilket virus er det, danskerne er ramt af?

Hvad siger andre repræsentanter for videnskaben?
Dawkins er med ‘The Selfish Gene’ ikke decideret modstander af Islam, og hvis man vælger at bruge ‘The Selfish Gene’ til at retfærdiggøre islamkritik, så mener jeg, at man har misforstået Dawkins. ‘The Selfish Gene’ er fremragende kommunikationsfilosofi! Sammenhængen er ikke, at religion forsvinder, hvor videnskab vinder frem. Sammenhængen er, at religion forsvinder, fordi der, i et mere og mere individualiseret samfund, ikke er behov for komplekse fællesskaber som religion. Uanset hvor teknologisk og videnskabeligt vores samfund bliver, så vil du se religion vinde frem igen, når der bliver lagt pres på en gruppe eller et samfund, ligesom kristendommen eksploderede i USA efter 9/11. Øget pres på fællesskabet skaber øget behov for fælles identitet, såsom findes gennem eksempelvis religion. Videnskaben og religionen eksisterer i sådanne tilfælde side om side og søger ikke nødvendigvis at smadre hinandens eksistensberettigelse. Hvordan vil du forklare det? Hvordan vil du forklare at samfund, som udsættes for kriser, bliver mere religiøse, trods fremragende videnskab? Her må vi kigge videnskaben over skulderen. En artikel om HIV giver en ganske god forklaring: Hiv er en kronisk infektion, og på grund af virus’ overlevelsesstrategier er det næsten umuligt at udrydde den fuldstændigt. Det samme gælder et virus som for eksempel herpes. »Vi kan slippe af med det akutte udbrud af herpes; men i det øjeblik herpesvirus ikke formerer sig, så virker medicinen ikke længere,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Herpes simplex-virus siver ind i nerverne, går i dvale og deltager ikke længere i stofskiftet; det bliver metabolisk set fuldstændigt inaktivt. Og da immunsystemet og T-cellerne kun bliver alarmeret af for eksempel forkert producerede celle-stoffer eller virusaftryk i et protein, er der ikke længere noget, de kan genkende. Og det er et af hovedproblemerne med behandlingen af hiv. Kombinationsbehandlingen er så effektiv, at den slår hiv-virus ‘bevidstløs’, men den fjerner ikke infektionen. Når hiv-virus kommer ind i cellen, så føjer den sig ind i arvemassen,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er lektor i infektionsimmunologi.

Man kan altså søge en forklaring i, at viraet er i hvile og ikke laver nye viruspartikler. Der sidder en stump virus i dit dna, og der kan den sidde de næste ti eller 20 år, uden at gøre skade. Men aktiverer kroppen det gen, hvor virus har sat sig, så er det ikke kun genet, men også virusstumpen der bliver vækket. Og så går den straks i gang med at formere sig. Forklaringen understøtter min teori om, at der skal en eller anden katalysator til at aktivere genet, hvor virus sidder. Men hvad taler vi egentlig om her? Taler vi om en ond version af religion? For ifølge Dawkins skulle viraet vel være aktivt hele tiden eftersom skaren af religiøse til stadighed vokser. Hvis religion er at betragte som et kognitivt virus, så vil det vel udtrykke sig som en sygdomstilstand, når ikke det er i dvale. Men ikke al religiøs adfærd viser sig som noget sygeligt. Ikke alle ideologier udtrykker sig i konstant sygelig adfærd. Ifølge analogien må de altså ligge i dvale, hvis ikke de udtrykker sig i sygelig adfærd, ellers giver det jo ikke meget mening at kalde det for virus? For nok er der vira med forskellige egenskaber; men eksempelvis herpes simplex-virus ændrer ikke bare lige adfærd midt i, at det er aktivt, således som der kan være både positiv og negativ adfærd forbundet med religion eller ideologi. Men hvordan kan noget, som udtrykkes i ikke-sygelig adfærd ligge i dvale? Og hvad vil Dawkins og religionskritikeren stille op i situationen, hvor virus ligger i dvale? Vente til den næste runde i boksekampen?  Vil det kunne lade sig gøre helt at udrydde virus? »Den måde, virus arbejder på, er meget tæt på vores egne cellers rutiner… …De stoffer, vi kan bruge mod virus, har derfor meget større risiko for at være toksiske overfor os, for hvis de virker, så rammer de også vores eget apparatur,« forklarer Allan Randrup Thomsen. Ordene vækker hos mig en ildevarslende association til de sidste årtiers anvendelse af krig som forebyggende indsats, og jeg sender Bush en uvenlig tanke, for problemet ses jo tydeligt i krigen i Irak. Man har afgjort, at noget er ondt og derfor går man i krig – fuldstændig ignorant overfor, at man ad den vej skaber mere ondskab. Ydermere vil der, selv hvis det skulle lykkes for lægevidenskaben at finde en vaccine, stadigvæk kunne findes varianter i naturen, hos dyrene . Hvorvidt en sygdom kan kontrolleres og bekæmpes, afhænger i høj grad af, om den er en såkaldt zoonose – en sygdom der kan smitte mellem dyr og mennesker. Det fortæller professor i virussygdomme Jens Lundgren: »Er en infektion zoonotisk betyder det, at den ikke kan fjernes, ved at udrydde den hos mennesker. Så længe der fortsat lever smittede dyr, kan mennesker blive smittet igen. Vi taler om, at der i dyr findes et såkaldt reservoir af virus.« Eftersom mennesket ifølge Darwin nedstammer fra dyrene, så må kimen til det, som Dawkins kalder religionsvirus, findes derude i naturen. Der er altså en stor risiko for, at vi vil blive smittet igen – skulle det lykkes at bekæmpe det. Citaterne er fra en artikel om HIV på videnskab.dk .

Læs i øvrigt her om Dawkins ‘pseudo’-videnskab: http://blog.blazingangles.net/soapbox/2006/04/dawkins-som-religios-ateist.html

Hvad skal vi gøre så gøre?
Jeg synes, at essensen ligger i at vi, i stedet for at udrense alle former for potentielt skadelige vira, (en uoverskuelig opgave), søger at forhindre et psykisk miljø, hvor de vil udvikle sig ondartet. Verdenshistorien visser sig i cykliske formationer, hvor mennesker bliver ved med at tilintetgøre det, som af vinderen betragtes som ondskabsfuldt, hvorefter en ny cyklus starter, hvor det, som betragtes som ondskabsfuldt bliver tilintetgjort og så fremdeles. Man kunne vel med rette spørge om mennesket aldrig bliver klogere og indser, at det er igennem katalysatorer, at disse ting kommer til udtryk. Ved at skabe et matrix, hvor der er mindre rum for disse katalysatorer kan vi måske tage os ud af den række af regressive cykler, som til stadighed plager verden. Selv de bedste intentioner kan udvikle sig regressivt og fremkalde massepsykose og massehysteri. Hvis man nu eksempelvis betragtede religion som et virus, så ville man straks associere til en reduktionistisk medicinsk tankegang og tænke udryddelse (Bush og co. Irak-krig etc.)… Hvilket giver bagslag i forhold til det gruppepsykologiske matrix, fordi man ad den vej skaber flere katalysatorer. Hvorimod, hvis man betragter det ud fra et psykodynamisk gruppepsykologisk synspunkt, så ville man søge at skabe et så velfungerende psykologisk matrix, så der er færre eller slet ingen katalysatorer. Så hvilket paradigme skal vi indføre i forhold til at fjerne ‘potentielle’ farlige vira? Hvordan skal vi afgøre, hvad der i fremtiden er ‘potentielle’ farlige idéer? En umulig opgave. Og i grundformen en fascistisk tankegang. En indskrænkning af den frie tænkning og den frie udvikling -og spredning af idéer, som ikke er Dawkins værdig. Religionskritikerens udtalelse er jo, ifølge Dawkins, blot et “meme”. Og dét meme kan potentielt være ligeså skadeligt, som han påstår, at religionen er. Problemet med ordet virus/meme er, at nogle mennesker vil forstå det reduktionistisk, andre vil udnytte det og få andre til at forstå det reduktionistisk – og så har vi medicinkrigen – eller truslen om ‘pest over Europa’. Man er godt og grundigt naiv, hvis man tror, at man er en fabelagtig individualist og fritænker; men i virkeligheden står og hyler i flok med en hel masse andre, som gør præcis det samme. En klike, som har et ubevidst fællesskab og en yderst regressiv gruppedynamik. Mand! Jeg elsker bare folk, som har deponeret deres selvkritiske sans, deres selvindsigt og deres empati i Dantes 5. og 6. cirkel i helvedet: The Divine Comedy.

Massepsykose er en meget bedre og meget mere dækkende betegnelse end virus/meme. En psykose kan netop helbredes gennem behandling og forebygges gennem samtale og dialog . Det bedste vi kan gøre er, at skabe så godt et psykisk og psykosocialt fungerende matrix, så vira eller memer har en meget ringe mulighed for at udvikle sig ondartet.

Det kræver et paradigmeskifte indenfor, hvordan vi ser på mennesket. Mulighederne for at søge fællesskaber er med internettet også blevet globale. Vi skal væk fra teorien om landsbytossen og over til teorien om en kæmpe gruppe af landsbytosser, som potentielt har samme muligheder for at skaffe sig magt og indflydelse som alle andre i et demokratisk samfund. “Landsbytosserne” kan i dette tilfælde både være fanatiske muslimske terrorister, men også fascistiske europæiske nynazister. Bare for at nævne et par konkrete eksempler. Men det er nu ikke så langt ude på fløjene, at jeg ser kimen til de største problemer. Kimen ligger i, at man rekrutterer de moderate. Og de moderate vil blive overhalet indenom, hvis ikke man tager kampen op. MEN vi kan ikke kæmpe kampen med fanatisme, for så har vi allerede tabt den på forhånd. Fascisme kan ikke bekæmpes med spirende fascisme.

Ud fra et aktivitetsvidenskabeligt synspunkt ser man på menneske (person), aktivitet, miljø, og udfra det taler man om værdi og meningsfuldhed (Persson et. al.). Det kunne faktisk danne grundlag for netop sådan et paradigmeskifte i vores opfattelse af mennesket og dets adfærd i forbindelse med grupper. Det er nemlig netop, at man berøves det, som er meningsfuldt i tilværelsen, som kan være udløsende faktor for, at man bliver stresset, depressiv og forfalder til en forvirring omkring sin egen identitet, som netop kan gøre, at man er et let offer for gruppepres bestående af andre menneskers overføringer. En forebyggende indsats kunne så eksempelvis bestå i at skabe balance imellem meningsfulde og pligtopfyldende aktiviteter. Hvad er overføringer? De er nye udgaver eller genoptryk af impulser og fantasier, som vækkes og bevidstgøres og med det karaktertræk, at de erstatter en tidligere person med en ny person eller et tidligere objekt med et nyt objekt. En hel serie psykologiske erfaringer genopleves, ikke som noget, der tilhører fortiden; men som noget, der er knyttet til situationen her og nu. Freud taler om en ubevidst forskydning fra et objekt til et andet. Her skelnes imellem positiv overføring, negativ overføring og uanstødelig overføring. Den uanstødelige overføring er grundlaget for behandlingsalliancen. Den skal der ikke tolkes på. Den udgøres af evnen til at møde et andet menneske med basal tillid. Den ubevidste del af positiv overføring kan udgøres af fortrængte erotiske behov. Den negative overføring handler om fjendtlige følelser. De to sidstnævnte udgør en modstand i behandlingen, de er ikke så behagelige at blive bevidst om, og de er jo i direkte konflikt med behandlingsalliancen. Men ved at behandle det aktuelle konfliktforhold behandler analytikeren samtidig den infantile konflikt, idet patienten opdager, at de stærke følelser, han/hun oplever i relation til analytikeren, i virkeligheden stammer et andet sted fra, der sker altså en realitetstestning i her og nu-situationen.

Foulkes’ gruppeanalyse – matrixbegrebet.
Foulkes ser individet som et knudepunkt i et netværk af relationer. Individet forholder sig til andre i gruppen via det fælles potentielle rum – gruppens matrix. Overføringen betyder her, at det enkelte individ forsøger at skabe relationer i gruppen, der bliver en gendannelse af den internaliserede primærgruppe, han har bragt med sig. Bion taler om regressive niveauer i grupper (basic assumptions), som er præget af overføringer. Fordele ved gruppeterapi netop i den her sammenhæng: Gruppen kan have den funktion, at den bærer individet uden andre krav end det at være til stede. Gruppen kan blive en slags overgangsobjekt. Hvis gruppen holder ud og overlever de gentagne destruktive angreb vil individet kunne nå frem til en mere sikker og stabil afgrænsning af egen person og en oplevelse af de andre gruppemedlemmer som personer adskilt fra ham selv skønt fælles om gruppesituationen. Basal tillid kan begynde at erstatte basal mistillid. Hvad vil jeg så sige med dette? Jo, I enhver sammenhæng kan en gruppe brydes ned i mindre grupper. Hvis der er konflikt imellem forskellige grupper, så kan dialogen jo faktisk være med til – på samme måde som på individniveau – at erstatte basal mistillid med basal tillid. I gruppen er realitetstestningen baseret på konsensus. Projektioner modificeres og re-introjiceres i en ny form – på et højere psykisk organisationsniveau og nærmere den sociale norm (Foulkes: ”gruppen danner selv den norm, fra hvilken den enkelte afviger”). Malcolm Pines beskriver terapeutens rolle som en slags forligsmand som skal finde et grundlag for konsensus mht. realitetsopfattelsen.

For mere info om gruppedynamik læs mine indlæg om “Large-group Psychodynamics and Massive Violence” og “Volkan og Ytringsfriheden” .

Et par afsluttende bemærkninger:
Der er ingen tvivl om, at termen “virus” næsten udelukkende har negative konnotationer i daglig tale. Derimod er det min opfattelse, at Dawkins (alle hans ateistiske publikationer ufortalte) primært benytter termen teknisk i sin redegørelse. Og som metaforik fungerer den ganske godt – et virus ændrer på cellens følsomhed overfor en række impulser (i form af signal-molekyler), men er ikke i sig selv en levende organisme, der kan tilskrives et motiv. Således også ideologier. Flere steder i teksksten refererer jeg til, at Dawkins netop bruger ordet meme og at han ikke i første omgang er ude på at bruge en negativ konnotation – selv om det ufrivilligt ender sådan, fordi sådan forstår folk det jo. Deri ligger så et andet problem. Psykologisk set leger han med tændstikker ved en dunk med benzin – rent sprogligt. Om det er naivt eller helt bevidst, kunne man jo næsten have lyst til at spørge ham om. Forståelsesrammen omkring meme-idéen er desværre blevet trukket så langt ud af proportion, at den har mistet det meste af sin værdi – således mener jeg IKKE, at en ideologi eller religion kan kaldes et meme, og derfor er problematikken primært om ideologi/religion som begreb kan behandles som en singulær enhed, eller om den altid bør forstås i en social kontekst? I så fald kan man ikke udskille ideologi fra et gruppedynamisk forløb – det er istedet en forståelsesramme, der fremhæver (foregrounds) visse detaljer i forløbet på bekostning af andre. Eller for at tale “pragmatisk”: ideologien eksisterer i handlingerne. Vi står ved det evige svælg mellem idéernes verdens stasis og den levende verdens fraktale dynamik og skal søge at etablere en praksis – og alt hvad vi har til at række over svælget er entusiasme og empati. Vores hukommelse fungerer sådan, at vi ovenikøbet husker dynamisk og altså ikke som et overvågningskamera. Mere info om hukommelsen her.

P.S.: Jeg skal måske for god ordens skyld bemærke, at hvor jeg synes, at ‘The Selfish Gene’ er en rigtig god bog, så kan vi koge Dawkins bog ‘The God Delusion’ ned til at være tankevækkende reduktionistisk, og dét er en 6-sporet motorvej imod fascisme. Så kan det godt være, at religion efter Dawkins mening er det samme. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at ateismen bliver reduceret til intet andet end reduktionistisk teologi. I total modsætning til ‘The Selfish Gene’ går han fascismens fodspor i ‘The God Delusion’. En kritisk gennemgang af ‘The God Delusion’ kan findes her . Men Plantinga er ikke den eneste, som kritiserer Dawkins. Terry Eagleton har udgivet et stykke seriøst og grundig kritik af Dawkins og han nævner da også Humes i sin anmeldelse af Dawkins: http://www.lrb.co.uk/v28/n20/eagl01_.html, hvilket jeg som agnostiker finder befriende. In October 2006, Eagleton produced an impassioned, widely-quoted[4] critique of Richard Dawkins‘s The God Delusion in the London Review of Books. »Eagleton begins by questioning Dawkins’ methodology and understanding: “Imagine someone holding forth on biology whose only knowledge of the subject is the Book of British Birds, and you have a rough idea of what it feels like to read Richard Dawkins on theology.”[5] He concludes by suggesting Dawkins has not so much been attacking organised faith as a sort of rhetorical straw-man: “Apart from the occasional perfunctory gesture to ‘sophisticated’ religious believers, Dawkins tends to see religion and fundamentalist religion as one and the same. This is not only grotesquely false; it is also a device to outflank any more reflective kind of faith by implying that it belongs to the coterie and not to the mass. The huge numbers of believers who hold something like the theology I outlined above can thus be conveniently lumped with rednecks who murder abortionists and malign homosexuals.”[6]« (4) Desuden beviser adskillige ateister pointen. For hvorfor kalder de – med belæg i Dawkins bog – religion for et virus, hvis ikke Dawkins mener, at det er et virus? Er det disse ateister, som misforstår Dawkins eller er det Dawkins, som bevidst manipulerer til den meget nærliggende tankeproces fra analogi til videnskabeligt understøttet teori og derfra til eksakt diagnose. Det er den reelt observerbare konsekvens. Tjah Dawkins egen hjemmeside giver et clue:

»Root of All Evil? The Original Program
Disc 1
– Episode 1: The God Delusion
– Episode 2: The Virus of Faith
«
http://richarddawkins.net/store/index.php?…

Klapsalver til Dawkins for hans one-liner heading, som fuldstændigt ukritisk efterlader den tilfældigt besøgende med associationen at religion/tro er et virus. Der er ingen henvisning til forståelsesrammen, hvorfor man som udenforstående må gå ud fra, at Dawkins mener en klinisk diagnose. Dér har vi lige netop en af grundene til, at Dawkins værk efter min mening IKKE fungerer som en filosofisk analogi til at tale til ‘public understanding’. De potentielle associationsdannelser er platte, og i værste fald gør de mere ondt end godt. En typisk analogi, som ateister sætter op er den med en enkelt dør, som man kan vælge at gå igennem eller lade være. Man kan ikke forbeholde beslutningen om, hvilken side af døren, man befinder sig på, man kan kun beslutte, om man vil gå igennem døren eller ej; men indtil den beslutning er taget, er man fysisk til stede på A-siden (ateisme). Enten er man på den ene side af døren eller den anden side af døren. Der er ingen anden epistemologisk mulighed tilgængelig. Går du gennem døren eller ej? Og hvis du siger, at du ikke vil tage stilling nu og her, så er det fint, så er du stadigvæk på A-siden af døren (ateist).

Men hvis nu Dawkins virkelig holder fast i, at religion er et kognitivt virus (altså en sygdom), så må han vel også være nået til den erkendelse, at religion ligesom skizofreni eller influenza eller tilstanden hjernedød ikke kræver nogen forståelsesgrad, ikke sandt? Altså hvordan kan Dawkins så påstå, at eksempelvis ateisme dækker over hele spektret af fravær af tro – og at dette ikke gælder for teisme, fordi teisme kræver en erkendelse? For hvis religion er en sygdom (et virus), så må Dawkins vel nødvendigvis være enig i, at man i så fald også kan være teist uden nogen erkendelsesgrad. Hvordan kan man så påstå, at alle – som ikke har en erkendelse af tro – er ateister?  Eller at ateisme er et passivt fravær – hvor teisme kræver et aktivt tilvalg? Altså kan udgangspunktet nødvendigvis ifølge Dawkins egen teori om virus findes på begge sider af døren.

A more apt analogy would be a single door, through which one can decide whether or not to pass. One cannot reserve decision on which side of the door he is. One can reserve decision on whether or not to go through the door, but until that decision is made, one *is* physically present on side A. One *must* be either through the door or not through the door; there is no other option epistemologically possible. Do you go through the door, or do you not? So how about that? And if you say “I choose not to decide at this time,” that’s fine, but for now you’re still on this side of the door.

Well do you believe in Dawkins when he claims religion to be a virus? If you do, then you must also recognize that religion – just like schizophrenia, the flu, braindead, herpes, etc. – is a disease that doesn’t require any active choice, nor any understanding of god(s) or any creative design, right? So if theism does not require any active choice, then it must be able to cover the same greyzone as atheism, where atheism is claimed by you people to cover all passive non-belief – in the understanding, that if you suffer from a disease like theism (virus) then you are not required to understand what it is, nor be active about it, right?
Now if we return to your thought experiment involving the door, bear this in mind, then how can you claim, that on one side of the door is atheism, which does not require an active choice, and that on the other side of the door is theism, but it requires an active choice in order to go through it and become a theist?
If theism is by Dawkins terms a virus, then it doesn’t care about doors and choices. I cannot lie in my bed and decide for myself that now I do not want to have herpes anymore and *poof* it vanishes in thin air, now can I? So obviously I can stand on your side of the door and be a theist without knowing anything about it – as per Dawkins argument about virus – or the starting point may as well be on the other side of the door – facing the choice of atheism – or not.
Kort skal dog lige siges – Respekt for mennesker, der fortjener det – Despekt for skadelige ideologier – synes at være Dawkins messende mantra i ‘The God Delusion’. For nu at citere Maharishi : “For det første. Respekt er IKKE noget man gør sig fortjent til. Det er noget alle mennesker har/bør have for andre, ubetinget, indtil de beviser det modsatte, præcis som skyld i en retssal. Vi kan være enige om, at der er forskellige grader af respekt, eller man kan sige, at ordet respekt kan forståes på flere måder, som f.eks anerkendelse, beundring, tilbedelse og så videre, men ordet respekt i sin egentlige forstand er meget tæt beslægtet med begrebet tolerance. Man respekterer/tolererer andres ret til at være forskellige. Det er sådan jeg forstår det, bare for at slå det fast. Derfor er det en anelse paranoidt og mistroisk, at mene, at man skal gøre sig fortjent til respekt, efter min mening. Det er mennesker der begår ugerninger, mennesker der misbruger ord, mennesker, der slår ihjel og mishandler, IKKE ideologier og religioner. De lever ikke deres eget liv, som hverken memer eller vira, som Dawkins ynder at kalde dem, de kan jo for pokker ikke eksistere uden en menneskelig vært og fortolker.”

I The God Delusion følger vi en magtkamp – videnskabsmanden Dawkins vs. amatørfilosoffen Dawkins – og resultatet er ikke opsigtsvækkende på anden måde end at videnskabsmanden Dawkins har tabt allerede inden 1. runde er startet. Måske Dawkins burde svare på spørgsmålet: Er det sådan at »a ‘character’ represents the tangible truth of a person rather than the abstract truth of an idea. Hence the obsession with biography, which is among other things a covert anti-intellectualism.«?

Symbolikken peger i denne sammenhæng hen imod, om det er sådan at en karakteristik repræsenterer den palpable sandhed om en religiøs eller religion mere end den abstrakte sandhed i en idé? Derfor besættelsen af biografiske beskrivelser, som blandt andre ting er en tilsløret anti-intellektualisme, hvilket har til formål at male et prædefineret billede af religion frem for at undersøge (altså projektiv identifikation). Fordi så giver det pludselig mening, hvorfor Dawkins hænger så meget op på, at kritisere noget, som han gør meget konkret og ‘fysisk’ – uanset at det er dybt overfladisk, at forholde sig på den måde.

Plt84 uddyber: “Det, man skal gøre sig fortjent til, er ‘tillid’. En af de erfaringer jeg har gjort mig i erhvervslivet er netop relateret til begrebet ‘tillid’. For mindre end 10 år siden var jeg i en forhandlingssituation med et af de større filmselskaber (en branche, der beviser at kreativitet og moral ikke altid følges ad). Det drejede sig om kontraktforhold for en af hovedkræfterne. Jeg ville have kontrakten præciseret og forenklet, hvorpå vedkommende spurgte: “Har du ingen tillid til mig?”. “Nej, tillid er noget man opbygger over tid. Der er mennesker jeg har lavet forretning med over årtier, og dem behøver jeg ikke lave skriftlige aftaler med. Her benyttes Jyske Lov, og vi kan lave aftalen direkte over telefonen”. Den kunne han ikke stikke.”

Plt84 skriver endvidere: “Som ateist har jeg fravalgt en tro – jeg har ikke brug for den. Og videnskaben kan på sagligt grundlag føre forløbet af mennesket og universet tilbage i tid længere end, der har været religioner. Men videnskabsopfattelser ændres også over tid, ligesom religioner gør. Og der er stadig og vil altid være uløste forståelsesopgaver. Det, der efter min opfattelse er (alt for mange) ateisters problem, er, at de ikke har evnet at se religion som en filosofi. ”Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind”, sagde A. Einstein, selvom hans ‘religionsbillede’ var ment meget kosmisk. Religiøsitet bliver fremstillet, som om det var modsætningen til rationalitet og videnskab. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Religioner er beskæftiget med de spørgsmål, der ikke kan besvares videnskabeligt. Et menneske kan erkende disse spørgsmål og enten vælge at beskæftige sig med dem eller vælge ikke at beskæftige sig med dem. Det ene er ikke mere eller mindre rationelt end det andet. Nogle ateister bliver så fundamentalistiske i deres ‘tro’, at det blokerer for udsynet. Og som konsekvens vil de i virkeligheden – måske mod deres vilje – blive en hindring for sameksistens i det ønskværdige, sekulariserede samfund. Sprogbrugen hos religionskritikeren (red.) afslører f.eks., at han ikke kender (eller ikke har lyst til at kende) forskel på islam og islamisme. Nogle ateister tror, de kender troende ‘gudebillede’. De tror de kender troendes fortolkning af deres ‘gudebilleder’. De jorder dem på deres fortolkning af deres tro på deres tro på ‘gudebilleder’. Til formålet opfinder de nogle billeder og tankesæt, men det er ren ateist-masturbation. De kører kun rundt i dit eget hoved. Præmissen er falsk og disse ateisters ‘tro’ på naturvidenskaben er stærkt religiøs. Den kan regne baglæns i en uendelighed, men giver aldrig svaret på de første spørgsmål. Dermed ikke sagt, at dette er en dokumentation for Guds eksistens (slet ikke) – blot til anskuelse af, at der parallelt er en eksistentiel verden, som beskæftiger sig med helt ANDRE aspekter og løber udenfor den positivistiske naturvidenskab. Spørgsmålet om ‘hvem jeg er’, ‘partiklernes opståen’, ‘tiden’, ‘verdens skabelse’ bliver næppe nogensinde besvaret videnskabeligt. Opstillingen af ‘dem og os’ er falsk og praktiseres med lige stor uvidenhed af personer på begge fløje. Religion og videnskab er ikke modpoler – det er snarere for (nogle) mennesker møntens for- og bagside. Pas på det ikke bliver en besættelse. Besættelser blokerer for udsynet. Hvordan skulle det at have læst lidt religionshistorie og -filosofi blokere for at tænke logisk. Det er nyt for mig at tilegnelse af viden inden man taler, skulle øge irrationaliteten. Traumer fra barndommen er nok mere belastende, ikke sandt? Er det ikke urkomisk, at en ateist som mig skal ende som en forsvarer af religiøses rettigheder i et samfund med sociale og politiske spændinger?”

Jeg vil gerne give et eksempel: At man har læst Bibelen kan på ingen måde gøre en i stand til at gøre sig tanker, som omfavner alle kristnes tilgang til deres tro. Det kan give et ‘clue’; men hvis man tror, at man dermed ved, hvordan kristne mennesker (det enkelte individ) tænker om deres religion, endsige opfatter sig selv, så er man ude på dybt vand •- man giver med andre ord sig selv en narresut. Det samme argument gør sig naturligvis gældende også, når det gælder opfattelsen af andre religioner. Graden af trangen til at sutte på denne narresut afgør så i sidste ende, om man er fanatisk i sin tilgang eller ej. Og det er præcis dét, som Dawkins gør i The God Delusion.

  • Graden af hvad man tror på, hvad man tror, hvilke passager man tager mest til sig, hvilke man ser bort fra, er og vil altid være individuel, eftersom mennesket sanser subjektivt. I yderste konsekvens kan man vel på det individuelle plan sagtens indentificere sig selv som kristen uden at tro på Gud?

Og bevæger vi os længere ud i det filosofiske hjørne •, så kan man jo diskutere om dét, som opfattes positivt af nogle, ikke altid kan opfattes negativt af nogle andre. Hvordan skal vi så definere om noget er ultimativt ondt eller ultimativt godt? I så fald er det en ligeså absurd sort-hvid reduktionistisk tanke, at naturvidenskaben er ‘inherently’ positiv og god for alle mennesker i verden, som at religion er årsag til alverdens ondskab – ligesom det naturligvis er en absurd tanke, at religion er positiv og god for alle mennesker i verden og at ateisme er årsag til alverdens ondskab, ikke sandt?

  • »Philosophical skepticism is a critical attitude which systematically questions the notion that absolute knowledge and certainty are possible, either in general or in particular fields. Philosophical skepticism is opposed to philosophical dogmatism, which maintains that a certain set of positive statements are authoritative, absolutely certain and true.«

Den australske filosof Graham Oppy har udgivet en bog, som ser meget spændende ud. Den hedder Arguing about Gods.


Ordforklaring:

1: meme

/meem/

noun Biology an element of behaviour or culture passed on by imitation or other non-genetic means.

— DERIVATIVES memetic adjective.

— ORIGIN Greek mimema ‘that which is imitated’, on the pattern of gene.

2: virus

/virss/

noun 1 a submicroscopic infective particle which is able to multiply within the cells of a host organism and typically consists of nucleic acid coated in protein. 2 informal an infection or disease caused by such an agent. 3 (also computer virus) a piece of code surreptitiously introduced into a system in order to corrupt it or destroy data.

— ORIGIN originally denoting the venom of a snake: from Latin, ‘slimy liquid, poison’.

Kilde (aktivitetsvidenskab): Persson et. al. (2001). Value Dimensions, Meaning, and Complexity in Human Occupation — A Tentative Structure for Analysis. SCANDINAVIAN JOURNAL OF OCCUPATIONAL THERAPY 2001;8:7 – 18

(4): Although many of his texts include aspects of philosophical debate, Eagleton himself does not claim to be a philosopher, stating with his usual good-humour, “Perhaps I should add that I am not myself a philosopher, a fact which I am sure some of my reviewers will point out in any case.”[7]

Reklamer

22 Comments

  1. Kermit siger:

    DU ER BARE SUPER!
    ER SÅ GLAD FOR AT JEG HAR FÅET ØJE PÅ DIN BLOGG 🙂

  2. hótigris siger:

    🙂

  3. Lea siger:

    “Det er mennesker der begår ugerninger, mennesker der misbruger ord, mennesker, der slår ihjel og mishandler, IKKE ideologier og religioner. De lever ikke deres eget liv, som hverken memer eller vira, som Dawkins ynder at kalde dem, de kan jo for pokker ikke eksistere uden en menneskelig vært og fortolker.”

    Det var det eneste der gjorde mig vred og som jeg absolut ikke er enig med Dawkins i: at religion er farlig i sig selv. det er fortolkningen, og fortolkningen afhænger af det enkeltes menneske sindstilstand/lykkeniveau. Jeg har muslimske venner og er ret bekymrede for dem. Jeg er ikke selv religiøs men holder meget af dem, har også venner i Tyrkiet. dem i danmark er alle blevet diskrimineret men ender det emd at USA også går ind i Tyrkiet eller hvad?
    Jeg syntes at Dawkins er ligeså slem som de fascistiske muslimer selv når han sådan spreder ubegrundet frygt.
    religion har intet med fred/ufred at gøre.
    Jeg skrev faktisk en mail til ham for ca 6 måneders siden hvor jeg sagde det her men han svarede ikke 😦
    hvis han virkelig er så meget videnskabsmand burde han kigge på de grundlæggende bevæggrunde for terroisme; kulturer, psykologi, landets økonomi osv.

  4. hótigris siger:

    Jeg er helt enig. Det er ærgerligt, fordi Dawkins ellers har så mange gode budskaber. Men lige når det gælder religion, synes han totalt at have mistet jordforbindelsen.

  5. WilliamJansen siger:

    Der snakkes om at ‘mennesker misbruger ord’, det mener jeg ikke er tilfældet med flere af de ekstreme handlinger begået i religioners navn. Ofte drejer det sig om korrekt, bogstavtro brug af ordene, og ikke misbrug, omfortolkninger og lignende.

    Religiøse tekster er instruktions-manualer. Når folk følger dem, så kommer der et resultat. Ligesom der kommer et resultat, når du følger instruktions-manualerne til en DVD-maskine. Heldigvis er de fleste mennesker, så søde, rare og næstekærlige at de finder det svært at gøre et med-menneske fortræd. Det skyldes menneskets natur, og ikke de religiøse tekster, når menneskerne ignorer religiøse påbud af etiske årsager.

  6. hótigris siger:

    Jeg skal ikke gøre mig klog på om årsagen til menneskers etiske handlingsmønstre er religion eller menneskets natur. Jeg er som dig tilbøjelig til at hælde mest til det sidste. Men hvad har det med meme/virus teorien at gøre? Jeg kan snarere se, at det, du skriver, understøtter den psykodynamiske teoridannelse indenfor gruppepsykologien, som jeg har omtalt ovenfor.

  7. hótigris siger:

    Og da forresten velkommen tilbage hid. 🙂

  8. Hej Simon

    Det er mange bolde du har i luften på én gang. Du behøver ikke gøre det så komplekst 🙂

    1. Du har et punkt som er at du synes at meme/virus-teorien er forkert
    – fordi du synes at udtrykket virus er nedværdigende (selvom det egentlig er anlagt på alle former for memer, hvilket også vil sige “videnskabs”-memet. Det ligger implicit i begrebet).
    – fordi du ikke mener at memer/viruser udfører “handlingerne” ; sjovt nok er det jo heller ikke virusen der foretager handlingen biologisk set. Den får jo netop cellen til at agere.

    Min mening: konceptet om memen holder vand. Det er en sammenligning med virus, fordi det sammenlignes med den proces der foregår i forbindelse med virusser. Dennett har den samme tilgang; religionen er en parasit; noget der kan få den angrebne til at gøre til forskellige ting. Er det nedladende at anse memer (som fx religion) som en virus eller parasit? Kun hvis ateister og religiøse og alle andre gerne vil se det som noget specifikt nedladende. Det er muligvis provokerende, men ikke desto mindre en valid og udemærket forklaring på fænomener som ideologier, såsom religioner.

    Du mener så at meme-tilgangen mangler kompleksisteten. Du siger: “Hvis vi antager, at religion er et virus, som viser sig ved massepsykose, så vil dette virus/meme altså fremkalde vidt forskellige reaktioner i mennesker. Hvad er det så for en faktor, som gør, at det viser sig som massepsykose i en hel masse mennesker? Det kan jo ikke være viraet i sig selv, vel?”

    – Hvordan opfører vira sig? Der er mutation til, men hvor store er mutationerne? Ikke nødvendigvis specielt store. Du kan jo således have en variation af vira der går rimeligt uudviklet igennem mange ‘værter’ og på sin hvis ‘kræver’ de samme resultater hos en stor gruppe mennesker. Men du kan selvfølgelig også have vira der udvikler sig eksplosivt.

    Men er tilgangen med regressiv gruppe dynamik og massepsykose forkert? Næh det synes jeg egentlig ikke. Det er bare en anden tilgang. Hvilken beskriver bedst forholdene skal jeg ikke lige redegøre på stående fod. Det må være en længere analyse og afprøvning af teorier.

    Men summasumarum. Jeg mener at din kritik af meme-teorien rammer ‘hus forbi’. Men din kritik af nogen benyttelse af teorien er dog rigtig nok.

  9. hótigris siger:

    Hey, tak for konstruktiv kritik. 🙂 Jeg synes ikke nødvendigvis at meme-teorien er forkert. At jeg er uenig i noget set ud fra en videnskabelig synsvinkel betyder ikke, at jeg mener, at det er forkert som analogi. Jeg er primært uenig i opstillingen og de videnskabelige begreber, som anvendes til at tilrettevise analogien. Eller for at skære det ud i pap kan jeg godt være uenig med visse ateister i at kalde religion for et virus; men det betyder ikke, at jeg mener, at selve idéen om memer er forkert. Det har jeg ikke forudsætninger for at udtale mig om. Den kan jo potentielt set være sand.

  10. sorensvendsen siger:

    Jamen så er det jo kun det med at det skulle være nedladende du har et problem med? Men alle kulturelle konstruktioner er jo en meme; således er alle kulturelle konstruktioner en virus. Der er ikke noget nedladende i det. Det er bare en konstrueret teori der søger at vise hvorfor udviklingen af kulturelle konstruktioner (memer) har været som den er.

    Og til noget helt andet. Kan det så bruges som religionskritik? Ja det kan det da godt. På den baggrund at den fortæller at religioner er kulturelle fænomener skabt af mennesker selv.

  11. hótigris siger:

    Det er ikke, fordi det er nedladende, at jeg stiller mig kritisk overfor det. Det er pga. af de negative konnotationer og associationer, som begreberne skaber. Ja, det kan godt bruges til religionskritik; men det er stadigvæk kun en videnskabelig teori, som der endnu ikke er noget belæg for, hvorimod der er videnskabeligt belæg for den gruppedynamiske teori (Bion).

  12. sorensvendsen siger:

    Og du mener ikke at (masse-)psykose har negative konnotationer eller associationer 🙂 ?

    Måske har Pascal Boyer’s Religions Explained interesse for dig (du kender den nok i forvejen). Det kunne være at den kunne give dig endnu en vinkel 😉

  13. hótigris siger:

    Det er muligt, at det har. Men der, hvor massepsykose specifikt slår igennem, er det også berettiget specifikt at anvende begrebet, hvorimod virus-analogien generaliserer de negative konnotationer og associationer.

    Ja – Boyer kender jeg til. Han er rigtig interesant; men jeg har ikke læst bogen. 🙂
    http://www.stud.hum.ku.dk/tabu/aarg15/2002dec/Religionsvidenskabens_kopernikanske_vending.htm

    Noget andet, som jeg synes er uhyre interessant er en artikel om Jesper Mogensens forskning, som handler om hjernens plasticitet: http://www.ku.dk/satsning/Krop_og_Bevidsthed/?content=http://www.ku.dk/satsning/Krop_og_Bevidsthed/indhold/presse/hjernen_finder_nye_veje.htm

  14. sorensvendsen siger:

    Interessant anmeldelse.

    Og ja og så til noget helt andet 🙂 (eller nævnte du det i en kontekst?)

    Plasticiteten er et spændende område. Både for vores forståelse af hjernen, men så sandelig også for de mange mennesker der lider under manglende evner; autisme, sprogvanskeligheder, hjerneskader (med Ramachandran spejlforsøg med patienter med fantomlegemer som et klassisk eksempel) og meget mere. Selvom det umiddelbart lyder søgt med “træning af hjernen” (jeg vil meget hen af vejen kalde det modelering eller manipulation af hjernen), så ser det ud til at der er meget at hente på de områder.

  15. hótigris siger:

    Det er nu ikke søgt at tale om træning af hjernen. Det er jo det, som vi gør hele livet igennem. Her er blot tale om et decideret fokus på, at skabe nye neurale netværk, som skal overtage den tabte funktion. Og det kan faktisk lade sig gøre. 🙂 Modelering og manipulation kan naturligvis også fungere.

  16. sorensvendsen siger:

    Hey Jens (det var det du hed ik sandt?)

    Har lige opdaget en bog der ser ud til at være om emnet. Den udkommer snart. Tænkte at den måske kunne have en interesse:

    Virus of the Mind: The New Science of the Meme

  17. hótigris siger:

    Hej Søren,

    Jo, den har helt sikkert interesse. Men jeg synes egentlig at tanken om memer virker reduktionistisk. Jeg er mere til den psykodynamiske indgangsvinkel, men helt klart en bog, som skal læses. 🙂

  18. hótigris siger:

    Tak for henvisningen!

  19. sorensvendsen siger:

    Har lige opdaget at den udkom første gang i 1996, men det kan være det er opdateret udgave 🙂

    Men stadig apropos faldt jeg over følgende link, da jeg ledte efter et review af Brodies bog:

    Books about memes

    Et link til, med Susan Blackmore’s egne ord, “[a] work-in-progress that will allow me to have on-line access to memetics books until the copyright owners object” 🙂

    God fornøjelse da. Jeg har i hvert fald fået lidt læsestof. Puha!

  1. Der var engang en tænketank… « Snowtiger siger:

    […] I serien af boganmeldelser kan du også læse om Richard Dawkins og The Selfish Gene. […]

  2. […] serien af boganmeldelser kan du også læse om Richard Dawkins og The Selfish Gene. (Tip […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: