Debatklimaet på nettet.


Det er ikke blot ubehøvlet. Det er røvirriterende, at nogle få skal ødelægge debatklimaet for de mange. Resultatet er jo, at enhver debat med det mindste optræk til D E B A T bliver ødelagt af disse dårers evindelige racistiske og småtbegavede forsøg på at afspore dialogen imellem mennesker, som trods uenighed kunne tænkes at nå til enighed – fik debatten blot lov at holde sig til emnet i stedet for at blive farvet kongeblå, lorte(fascist)brun, nazisort eller blodrød – foretrækker ærlig talt ikke nogen af disse ekstremer.

At, disse dårer hverken kan stave eller udtrykke sig på et blot tilnærmelsesvist meningsfuldt dansk, styrker blot mine fordomme – som jeg i forvejen ikke er stolt af – om, at ALLE danskere burde udsættes for danskprøven (den som indvandrere også skal igennem)…

 

Denne her og diverse andre mediers blog- og debatfora burde lues godt og grundigt for racisme, injurier og ‘problembørn’ i spektret b1102.2, b1140.4, b1601.3, b1602.2, b1603.4, ihvorvel jeg finder det skræmmende, at der kan sidde mennesker med åbenlyse problemstillinger, som alligevel får lov til ganske uden indgriben at sidde og skrive i fora, hvor deres sygdomsbillede ikke alene bekræftes, men i høj grad også forstærkes og risikerer at forstærke eller udløse andre menneskers sygdomsbilleder. Alt dette fordi nogle mennesker ikke formår at lægge et filter på deres basalhjernefunktioner. Et filter som ellers kan være velfungerende ude i samfundet, hvor der som regel er en mere direkte sammenhæng mellem årsag/effekt. Jeg vil ikke sætte navn på nogen. Jeg har heller ikke noget ordentligt grundlag for at udtale mig specifikt om navngivne personer. Til gengæld kan jeg godt fornemme, at der på diverse blogge findes udsagn, som falder indenfor ICF-spektret i forhold til sygelig adfærd.

Jeg mener, at reglerne og lovgivningen, som iøvrigt gør sig gældende ude i vores samfund – som minimum også skal være gældende på internettet. Det er ikke nogen undskyldning, at man kan fremtræde anonym. Jeg synes, at det er helt grotesk, at vi har et samfund, hvor store dele af vores sociale liv foregår gennem et internet, hvor der ikke bliver håndhævet nogen form for lov. I de senere år har der været adskillige sager – lige fra pædofilisager – injurier – racisme – mobning – falske anklager – krænkelse af privatlivets fred – overvågning – brud på loven om beskyttelse af persondata – identitetstyveri osv., osv… Hvis nu jeg var psykisk syg (jeg prøver at undgå stigmatisering her), og sad og så og læste al den slags på nettet, så ville jeg med stor sandsynlighed blive bekræftet i sygdomsbilledet frem for det modsatte. Der ville således ikke være langt fra en bekræftigelse af sygdomsbilledet og til fysisk handling ude i samfundet. Mængden af kriminalitet begået af psykisk syge er eksploderet – og det skyldes ikke kun mangelen på behandlingstilbud. Jeg er overbevist om, at det i høj grad også skyldes adgangen til internettet. I den anden ende af skalaen findes der jo ligefrem internetsider, hvor depressive kan finde oplysninger om, hvordan man tager livet af sig eller borderlinepatienter med spiseforstyrrelser kan finde oplysninger og fora, hvor de kan diskutere, hvordan man skjuler sin spiseforstyrrelse.

Hvis I vil have et hurtigt eksempel fra skuffen, så skrev jeg for nogle år siden på en side, som også havde et debatforum. Her skrev også en maniodepressiv pige. Pga. sin sygdom kunne hun godt finde på at skrive nogle rigtig grimme ting, hvilket havde som konsekvens, at hun blev forfulgt, revset, lagt for had og mobbet af alle de ‘almindelige’ debattører – ja, folk fandt sågar private personoplysninger frem på hende. Det gjorde ikke noget som helst positivt for hende – snarere bekræftigede hende i hendes vrangforestillinger. Og NEJ, I får hverken navn på siden eller personen eller nogle af de implicerede. Det samme gør sig iøvrigt gældende på lignende debatfora og blogs, hvor bl.a. autister og andre udsatte mennesker kan komme meget i klemme, fordi der ikke er noget filter på nettet. Nettet er måske i mange tilfælde lige netop deres måde at kommunikere på, hvis de ikke har så let ved at indgå i direkte sociale sammenhænge. DERFOR er det røvsygt, at nogle ellers normale mennesker, skal sætte griller i hovedet på syge mennesker, blot fordi man ikke kan holde styr på sit eget lort. Dette skyldes manlende regulering af internettet… ANARKI er ifølge nogle anarchokapitalister og anarchosocialister en rendyrket perfekt livsform – Jeg synes, at internettet er et grotesk bevis på det modsatte.

Som et tredje eksempel kan jeg komme med noget fra en debat, jeg selv har deltaget i om emnet. Her vil man kunne se, hvordan problemstillinger kan virke på nettet. Det kan virkelig give stof til eftertanke – synes jeg:

KK: “Det ville da være rart at du kom med nogle eksempler hentet fra virkeligheden her på xxxxx. Ellers er der jo bare løs snak.” (Tøvende imødekommenhed, halvlukket).

ST: »Hej KK. Nu er det sådan, at jeg har en eksamen på fredag, så det bliver i givet fald efter det. Men jeg skal forsøge at huske det i fremtiden og også gøre opmærksom på, hvis jeg ser tilfælde, hvor man kan mistænke den slags adfærd. Jeg har gjort mig tanker om det – ellers havde jeg ikke skrevet indlægget. Men jeg tænker, at det nok ville kræve for meget tid at indgå i en diskussion om specifikke betragtninger lige nu. Jeg håber, at det er iorden.« (Imødekommende, åben)

KK: »”Nej – jeg må beklage det er absolut ikke i orden at komme med påstande men ikke kan dokumenter.” (Negativ, lukket)

KK: “Hvor er du så bange for at du og jeg har fællesområder hvor vi er enige?” (halvlukket)

ST: »KK – det er jeg på ingen måder bange for. 🙂 Det glæder mig meget, hvis der er områder, hvor vi kan nå til enighed. Og det glæder mig rigtig meget, hvis du er enig i, at debatfora og blogdiskussioner på internettet p.t. kan være et decideret uheldigt sted for en psykisk syg at bruge sin tid.« (åben, imødekommende)

KK: “Du er vist lidt af en kolbøtte-fabrik. Det er min fejl – jeg troede du var en seriøs debatør – du har haft 3 timer til at frembringe argumenter for din påstand – det har du ikke haft tid til iflg. dig selv – tilgengæld er det lykkes at spille dum og fornærme folk der muligvis ville støtte dig i det samme tidsrum.” (Lukket, negativ)

ST: »Hvis du gav dig tid til at læse, så har jeg faktisk lige underbygget mine argumenter overfor specifikt dig – og til glæde og tilfredsstillelse for kun dig. At du nærmest overser det – med vilje? – kan vel kun tolkes som, at du ikke kommer her for at føre dialog.« (åben, halvlukket)

KK: “Du kan ikke beskylde mig for alt muligt før jeg har kikket på dine beviser – jeg ønsker bare en chance for at vurdere dine argumenter og beviser – det er alt – gør det mig til et røvhul?” (Negativ, lukket)

ST: »Jeg har givet dig to eksempler, som du ganske enkelt kan vurdere. Af hensyn til loven om persondata kan jeg ikke oplyse dig om mere end allerede gjort, og jeg giver mig helst ikke af med betragtninger om, hvorvidt andre mennesker er røvhuller eller ej – specielt ikke, hvis det er et menneske, som jeg ikke kender.« (åben)

KK: “Jeg startede positivt over for en del af dine ideer – men du vil åbenbart heller støde mig bort og skade det du tror på.” (Negativ, Lukket)

ST: »Tjah, på den ene side lader det til, at du gerne vil identificere dig med min holdning eller dele af den, og på den anden side føler du, at jeg prøver at støde dig fra mig på trods af, at det er dig selv, som kalder mig idiot, snothvalp, o.s.v… Du skriver, at du prøver at være imødekommende, og at jeg sviner dig til. Det er et glimrende eksempel på projektiv identifikation, fordi du senere har udfyldt de oplysninger, som allerede var givne på forhånd. Min tilbagemelding vil derfor reflektere det, som du allerede havde i tankerne – nemlig at jeg kun var ude på at svine dig til, imens du prøvede at være imødekommende. I virkeligheden forholdt det sig stik modsat, hvilket kan læses allerede af de første par kommentarer.« (åben, imødekommende)

Ved Projektiv identifikation forstås at afsenderen projicerer sit konfliktmateriale over i en anden person eller gruppe, således at modtageren ikke kan undgå at bearbejde det. Denne funktion ‘afgifter’ konflikten for den ramte og modtageren får en ‘containerfunktion’, hvis PI er progressiv. Hvis den derimod er regressiv, får modtageren oplysningerne givet på en sådan måde, at løsningsforslagene på forhånd er givet. Modtagerens tilbagemelding vil snarere repræsentere den usagte holdning hos den konfliktramte end modtagerens egen bearbejdning. Det kan give en forstærkning af den afmagt, som afsenderen i forvejen sidder med inde bag sin mur. Således kan det afsendte erstatte virkeligheden i en slags parallelunivers.

Jeg synes ikke, at vi skal nægte nogle mennesker adgang til internettet blot, fordi de er syge. Men de skal ligesom alle andre mennesker overholde nogle regler for at kunne indgå i samfundet. Hvis de ikke kan, så skal de naturligvis have hjælp til det – frem for at miste adgangen. Der gælder meget stramme regler for tvang i vores lovgivning – det synes jeg ikke, at der skal laves om på. Til gengæld har vi også alle et ansvar for at give plads til alle. Vi lever i et fællesskab – hvad enten vi vil det eller ej.

Jeg synes ikke, at vi skal nægte nogle mennesker adgang til internettet blot, fordi de er syge. Men de skal ligesom alle andre mennesker overholde nogle regler for at kunne indgå i samfundet. Hvis de ikke kan, så skal de naturligvis have hjælp til det – frem for at miste adgangen. Der gælder meget stramme regler for tvang i vores lovgivning – det synes jeg ikke, at der skal laves om på. Til gengæld har vi også alle et ansvar for at give plads til alle. Vi lever i et fællesskab – hvad enten vi vil det eller ej. Vi kan ikke garantere, at vi kan behandle hinanden, så vi får det bedre; men lige meget hvor vi færdes, om det er på arbejde, hjemme ude i naturen, ja – eller på nettet, skal vi forsøge at opdyrke en kultur, som gør, at vi ikke får det dårligere rent psykisk. Det her handler faktisk lige meget om etik og moral, som om lovgivning. Det er en balanceagt ikke at begrænse sin egen ytringsfrihed, men samtidig holde sig fra at udøve vold på andre menneskers psyke.

Meningen med dette indlæg er at skabe debat om, hvordan vi bedst muligt skaber en netetik, som minder om etikken i samfundet, hvor der skal være plads til syge, handikappede, udviklingshæmmede, o.s.v. For ærlig talt så føler jeg netop ikke, at der er plads til disse grupper på nettet, fordi der hersker et næsten totalt anarki, hvor folk sviner hinanden til efter forgodtbefindende. Min foreløbige konklusion er, at debatfora og blogdiskussioner på internettet p.t. kan være et decideret uheldigt sted for en psykisk syg at bruge sin tid – desværre, eftersom det ellers ville være et glimrende sted at realitetsteste sig selv.

Hvad synes I? Hvordan ville I reagere, hvis en af jeres pårørende var syg og blev udsat for den slags debat-etik, som i ovennævte eksempler? Skal de bare holde sig væk fra nettet? Eller skal der være plads til alle? Hvordan sikrer vi, at der bliver plads til alle uden at der lægges låg på ytringsfriheden? Skal lovgivningen og etikken fra resten af samfundet gælde også på nettet?

Til sidst et citat som meget godt dækker mit syn på sagen: “Once one assumes an attitude of intolerance, there is no knowing of where it will take one. Intolerance, someone has said, is violence to the intellect, and hatred is violence to the heart.

Mahatma Gandhi.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: