Hvornår fik kvinder egentlig stemmeret?


Nu har der længe hersket den fordom, at kvinder bliver nægtet stemmeret i muslimske lande, og at vestlige ‘demokratier’ er meget bedre end andre, fordi det i demokratiske lande er umuligt at nægte kvinder stemmeret.

Således udtaler en – dansk – dommer i 1938 det middelalderlige synspunkt, at mændene skal bestemme, og konerne må finde sig i at få tæv. Dommer, konerne må finde sig i tæv: »Når grønlandske ægtefæller ikke kan enes, da må husherrens ord være det afgørende. Manden siger, hvordan børnene skal opføre sig, og så må konen adlyde. Når manden slår sin kone for børnenes skyld, må hun ikke lade det gå ud over børnene«. -citat slut.

Lad os se på de tørre tal:

1 Sverige 1861, 1921
2 New Zealand (Aotearoa) 1893
3 Australien 1902, 1962
4 Finland 1906
5 Norge 1907, 1913
6 Island 1915
7 Danmark 1915
8 Canada 1917, 1950
9 Østrig 1918
10 Tyskland 1918
11 Ungarn 1918
12 Polen 1918
13 Estland 1918
14 Letland 1918
15 Rusland 1918
16 Kirgisistan 1918
17 Georgien 1918, 1921
18 Storbritannien 1918, 1928
19 Irland 1918, 1928
20 Nederlandene (Holland) 1919
21 Luxemburg 1919
22 Hviderusland 1919
23 Ukraine 1919
24 Belgien 1919, 1948
25 Kenya 1919, 1963
26 Tjekkiet 1920
27 Slovakiet 1920
28 Albanien 1920
29 USA 1920, 1960
30 Litauen 1921
31 Armenien 1921
32 Azerbadjan 1921
33 St. Lucia 1924
34 Tadjikistan 1924
35 Mongoliet 1924
36 Kasakhstan 1924, 1993
37 Turkmenistan 1927
38 Grækenland 1927, 1952
39 Rumænien 1929, 1946
40 Ecuador 1929, 1967
41 Tyrkiet 1930
42 Sydafrika 1930, 1994
43 Spanien 1931
44 Sri Lanka 1931
45 Chile 1931, 1949
46 Portugal 1931, 1976
47 Uruguay 1932
48 Thailand 1932
49 Maldiverne 1932
50 Cuba 1934
51 Brasilien 1934
52 Myanmar (Burma) 1935
53 Filippinerne (Philippinerne) 1937
54 Uzbekistan 1938
55 Bolivia 1938, 1952
56 El Salvador 1939
57 Panama 1941, 1946
58 Dominikanske Republik 1942
59 Frankrig 1944
60 Bulgarien 1944
61 Jamaica 1944
62 Italien 1945
63 Slovenien 1945
64 Kroatien 1945
65 Indonesien 1945
66 Togo 1945
67 Senegal 1945
68 Japan 1945, 1947
69 Trinidad & Tobago 1946
70 Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien 1946
71 Venezuela 1946
72 Vietnam 1946
73 Guatemala 1946
74 Cameroun 1946
75 Djibouti 1946
76 Singapore 1947
77 Malta 1947
78 Argentina 1947
79 Mexico 1947
80 Pakistan 1947
81 Israel 1948
82 Sydkorea 1948
83 Seychelles 1948
84 Suriname 1948
85 Niger 1948
86 Costa Rica 1949
87 Kina 1949
88 Syrien 1949, 1953
89 Barbados 1950
90 Indien 1950
91 Haiti 1950
92 St. Kitts & Nevis 1951
93 Antigua 1951
94 Dominica 1951
95 Grenada 1951
96 St. Vincent 1951
97 Nepal 1951
98 Libanon 1952
99 Elfenbenskysten (Côte d’Ivoire) 1952
100 Guyana 1953
101 Bhutan 1953
102 Belize 1954
103 Colombia 1954
104 Ghana 1954
105 Peru 1955
106 Honduras 1955
107 Nicaragua 1955
108 Cambodia 1955
109 Eritrea 1955
110 Ethiopien 1955
111 Mauritius 1956
112 Egypten 1956
113 Gabon 1956
114 Comorerne 1956
115 Benin 1956
116 Mali 1956
117 Malaysia 1957
118 Zimbabwe 1957
119 Tunesien 1957, 1959
120 Laos 1958
121 Nigeria 1958
122 Guinea 1958
123 Chad 1958
124 Burkina Faso 1958
125 Madagascar 1959
126 Tanzania 1959
127 Cypern 1960
128 Gambia 1960
129 Paraguay 1961
130 Mauretanien 1961
131 Rwanda 1961
132 Malawi 1961
133 Burundi 1961
134 Sierra Leone 1961
135 Bahamas 1961, 1964
136 Algeriet 1962
137 Uganda 1962
138 Zambia 1962
139 Fiji 1963
140 Iran 1963
141 Guinea, Ækvatorial 1963
142 Marokko 1963
143 Congo, Republikken 1963
144 Libyen 1964
145 Papua New Guinea 1964
146 Sudan 1964
147 Botswana 1965
148 Lesotho 1965
149 Yemen 1967
150 Congo, Den Demokratiske Republik 1967
151 Swaziland 1968
152 Schweiz 1971
153 Bangladesh 1972
154 Jordan 1974
155 Solomon Islands 1974
156 Kap Verde 1975
157 São Tomé & Principe 1975
158 Angola 1975
159 Moçambique 1975
160 Vanuatu 1975, 1980
161 Guinea-Bissau 1977
162 Moldavien 1978, 1993
163 Centralafrikanske Republik 1986
164 Namibia 1989
165 Samoa 1990

Oplysningerne er fra 2002.

Kilde: IPU (Inter-Parliamentary Union). 1995. Women in Parliaments 1945-1995: A World Statistical Survey. Geneva and IPU (Inter-Parliamentary Union). 2001. (Når der optræder to årstal, indikerer det første tal begrænset stemmeret, og det andet fuld stemmeret).
http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=22
En meget interessant liste. Det er jo slående, at kvinder fik stemmeret i det muslimske Tyrkiet hele 14 år før de fik stemmeret i Frankrig. Og i Pakistan kun tre år efter Frankrig. Selv i det ellers så udskældte Iran i 1963. Oh og i USA (Guds eget land) fik kvinderne først fuld stemmeret så sent som i 1960.

Schweiz 1971!!! Og det er endda det europæiske land, hvor flest afgørelser lægges ud til folkeafstemninger – indtil 1971 snarere mandeafstemninger. Feministerne fik i 1981 gennemført en ændring af grundloven, der giver lige rettigheder for mænd og kvinder. Kvinder opnåede først føderal stemmeret i 1971, mens de i nogle kantoner endnu i 1999 ikke kan deltage i valgene. I 1984, valgte Nationalforsamlingen for første gang en kvinde, Dr. Elisabeth Kopp, til Politi- og Justitsminister. I juni 1991 gennemførte kvinderne en strejke i metal- og urindustrien. Samme år vedtog delkantonen Appenzell-Rodas at give kvinder stemmeret.

Advertisements

6 Comments

  1. Anonym siger:

    fuck you

    • hótigris siger:

      IP-en har fællesskab med en dame, som hedder Lissa Ladefoged, der har parkeret sin IP hos “visit Århus”. Lissa L er bedste veninde med SB (alias Glennie Møller) og bedste venindens mand er en af debatmans (Alias Erik Palvig) (måske eneste) venner. Han hedder Andrew Huddleston og har og administrerer sites (gennem Erhvervssiden.dk) og IP’er i tusindvis.

      Interessant med disse IP-adresser og servere, som sporer sig selv til Århus og Amsterdam…

    • Anonym siger:

      tag dig sammen eller hold din kæft tak !!!

  2. hockey10 siger:

    Er problemet ikke bare, at de muslimske lande ikke har gennemløbet en oplysninigtid som vores, hvorfor de på en række punkter er meget gammeldags og endda mandschuvanistiske.

    • Anonym siger:

      Joh, på mange punkter gør det sig sikkert gældende i en række tilfælde; men med tanke på det citerede fra en dansk dommer i 1938, så kan man jo diskutere om hele oplysningstiden har spillet så stor en rolle eller om det er nogle andre dynamikker, som har været på spil.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: