Sagen om udenlandske landarbejdere tager en ny drejning…


Når Anders Fogh (V) har læst denne artikel, vil jeg meget gerne høre et bud på, hvorfor ukontrolleret liberalistisk markedsøkonomi er at foretrække frem for den skandinaviske blandingsøkonomi.

Seneste skrev jeg to artikler om, hvordan udenlandske arbejdere behandles i Danmark.
https://hotigris.wordpress.com/2008/06/10/sadan-behandles-udenlandske-arbejdere-i-danmark/
https://hotigris.wordpress.com/2008/08/09/landm%C3%A6nd-%C3%B8starbejdere-og-udnyttelse/

Efter at sagen omkring min kæreste blev ført i fagforeningen og det hele endte med et forlig, hvor hun og de andre involverede fik en klækkelig erstatning, har der været ro omkring det hele – lige indtil for nogle dage siden, hvor hun modtog et brev fra Skat om, at hun skulle betale ca. 30.000 tilbage i skat. Hun blev selvsagt noget målløs…

Jeg ringede til Skat og fik at vide, at jeg skulle prøve at tage alle papirer med og møde op på skattekontoret. Som sagt så gjort. Det, sagen drejer sig om, er, at når man som ‘praktikant’ kommer til Danmark fra Rumænien for at tage en uddannelse, så er man berettiget til et fradrag på 65.000 om året. Problemet er bare, at Skat ikke kan se, at hun har færdiggjort nogen uddannelse, endsige at hun har været igang med nogen, da hun kom hertil.

Når vi holder det op imod sagen fra fagforeningen, kommer vi frem til noget meget interessant. Landmanden havde som bekendt hyret de her landarbejdere i Rumænien via et vikarbureau, som fyldte dem med løgn om, at hvis de ville til Danmark og arbejde, så skulle de have status af studerende på en landbrugsuddannelse i Rumænien. Der blev herefter fremstillet falske papirer, som dokumenterede dette. Når man ikke fatter en bjælde dansk, så er det jo let nok at manipulere med folk. Det eneste de fik at vide var, at det var ikke noget problem – ‘det fikser vi for jer’. Landmanden hjemme i Danmark, som samarbejder tæt med vikarbureauet, har så udfyldt skattepapirerne for de ansatte og skrevet fradraget på de 65.000,- ind. Samtidig har han kunnet give dem det halve i løn (Praktikantløn), hvorved han har sparet ca. 200.000,- pr. år pr. ansat, når man medregner alt det overarbejde, som de heller ikke har fået penge for – dvs. ca. 1.2 millioner kroner for de 6 ansatte han havde, da min kæreste arbejdede der. Eftersom al post til de ansatte gik gennem landmanden, og de ansatte på det tidspunkt ikke kunne et ord dansk, så spurgte de ham til råds, hver gang de fik nogle breve fra eksempelvis Skat. Hans standard svar var: “Don’t worry, I will take care of it.” Lidet vidste de, at han i virkeligheden snød dem for mere end en halv million hver.

Nu, hvor vi er fremme ved 2008, går det op for Skat, at der er noget, som ikke stemmer. Men eftersom det er på min kærestes skattepapirer, så sender man regningen for landmandens svineri til hende. Hun skal altså betale dobbelt. Dels – er hun blevet snydt for 200.000,- i løn pr. år i de to år, hun var ansat som ‘praktikant’ – dels skal hun betale skattesmækket for landmandens ulovlige omgang med hendes papirer. Nu lykkedes det os vist at overbevise skattemanden om, at hun i 2006 ikke engang forstod, hvad ordet fradrag betød, og derfor ikke kunne have udfyldt sådanne dokumenter selv, hvorfor hun sandsynligvis ikke kommer til at betale pengene tilbage. Men det bliver svært for Skat at bevise, at det er landmanden, som har udfyldt papirerne, hvorfor han sandsynligvis slipper uden at hæfte for sit dokumentfalsk.

Se dét er, hvad jeg vil kalde en vaskeægte SVINebonde.

Jeg vil gerne se beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gå aktivt ind i det her svineri. Men der lyder jo den sædvanlige svanesang fra Venstre om, at arbejdsgivere er et fredet folkefærd!

Der skal herfra lyde endnu en opfordring til at støtte op om fagforeningerne.

Til sidst et personligt link til vores kære beskæftigelsesminister:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry254442.html

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: