Hjerneforskning….


I videnskabens verden arbejder man konstant med dogmatiske antagelser, som man så søger, at – enten tilbagevise – eller bevise. Disse dogmer skaber fordomme ude blandt almindelige mennesker og kan således være yderst skadelige. Eksemplificeret ved eksempelvis måden handicappede og udviklingshæmmede blev behandlet på i 30’ernes Tyskland. En fordom, som man tit støder på ude i befolkningen, er den med: “Nårh, du er hjerneskadet, så er du nok lidt dum. Se nu skal vi nok hjælpe dig, min ven.”

En fejlopfattelse, som indenfor de sidste år er blevet tilbagevist, er, at hjernen stopper med at danne nerveceller, når den i teenageårene (den s.k. udviklingsfase eller kritiske fase) er færdigudviklet. Det passer ikke. Man har indenfor de senere år kunnet konstatere, at hjernen bliver ved med at danne nye nerveceller hele livet igennem. Særligt at der kan opstå nye hjerneceller i specielle dele af hjernen, eksempelvis i hippocampusområdet. Det er ikke en helt tilfældig del af hjernen. Hippocampusområdet er det center, der er helt essentielt for overførsel af hukommelsesindhold fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen – også betegnet indlæringsevnen. At netop hippocampus kan danne nye celler kan derfor potentielt komme til at betyde, at vi må revurdere vores opfattelse af evnen til at indlære, ligesom det modsiger dogmet om at den voksne hjerne ikke danner nye celler efter den er færdigudviklet i 20-årsalderen. Nydannelsen af hjerneceller sker kun helt specifikke steder. Eksempelvis omkring det punkt, hvor hjernen og rygraden mødes. Men disse nye celler kan til gengæld finde vej gennem hjernen godt hjulpet på vej af cirkulationen af væske i hjernen (CSV, cerebrospinalvæske). Dermed antages, at de faktisk kan vandre gennem det meste af hjernen for at sætte sig fast forskellige steder som nye hjerneceller.

Et andet eksempel er hjernens manglende evne til at forandre sig livet igennem. Nye fund godtgør, at hjernens celler er i stand til at danne nye forbindelser, selvom udviklingen skulle være gået i stå. Hidtil har man ment, at når hjernen ikke danner helt nye celler, så dannes der heller ikke helt nye synapser mellem cellerne (når man eksempelvis lærte noget “nyt”, så skete dette enten ved at allerede eksisterende forbindelser blev styrket eller ved at de blev svækket i sidste instans døde helt bort). Nu har man imidlertid påvist, at i hvert fald en væsentlig type af synapser kan dannes senere i livet. Nemlig i det område af hjernen, som kaldes primær synskortex er den del af hjernen, som tager sig af synsindtryk, og det er vel at bemærke et af de områder i hjernen, som man før var mest overbevist om havde en altoverskyggende “kritisk periode” (altså i udviklingsstadiet under barndoms- og ungdomsårene).

Det er sådan, at en hjernecelle groft sagt har to typper forbindelser. Et axon, som er cellens output, og en række forgreninger (dendritter) der sørger for at den modtager input. Mellem hjernecellerne findes kort sagt en masse synapser (forbindelser), som via transmittorsubstanser skaber forbindelse mellem nervecellerne, og på den måde kan lave om på hjernen. Det er i dendritterne, man har påvist forandringer. De kan vokse eller skrumpe, samt danne helt nye forgreninger, som tillader cellen at hente input fra celler, den ikke tidligere har været forbundet med. Hjernen ændrer således hele tiden struktur efter, hvad vi lærer og tænker (de enkelte nerveceller ændrer struktur). Det, at nervecellerne på den måde kan lave om på hinandens ‘skelet’, svarer lidt til, at jeg brækker en arm, for at give den en ny struktur, og på den måde ophøjer en anden form for funktion. Altså kan man eksempelvis med medicin, kognitiv træning eller psykoanalytisk psykoterapi gå ind og stimulere til, at hjernen laver om på nogle synaptiske mønstre (det gør den bl.a. ved at ændre udformningen af nervecellerne) og derved afstedkomme, at et bestemt tankemønster bliver ændret eller brudt. At dendritterne kan forandre sig, selv efter den kritiske udviklingsfase betyder med andre ord, at selvom den kritiske fase har en praktisk betydning for, hvornår man skal modtage indlæring og stimulation, så er hjernen efter den kritiske fase langt fra fuldstændig færdigprogrammeret.

Vi må derfor til at revidere vores syn på hjernens vækst, og evne til at danne forbindelser. Ser man billedet på makroniveau udvikles hjernen hurtigt til sin voksne størrelse, og tidligere observationer af, at den ikke voldsomt efter dette tidspunkt, er også korrekte. Ser man derimod på mikro- og mesoniveau sker der alligevel en masse forandringer med nydannelse af både hjerneceller og forbindelser, og vi kan sikkert forvente, at man vil gøre endnu flere opdagelser i stil med de ovennævnte i de følgende år. Man taler derfor om “hjernens plasticitet” i erkendelse af, at hjernen kan forandre sig hele livet igennem.

Et sidste eksempel og et eksempel på en sådan plasticitet er, at hvor man tidligere har antaget, at folk med hjerneskader efter eksempelvis apopleksi, var ‘tabt’ for samfundet, er man kommet fremt til, at man ved at danne nye mønstre i hjernen kan danne nye strategier for problemløsning. Dermed kan folk med hjerneskader for en stor del lære at klare sig bedre, ved simpelthen at benytte nogle andre strategier, end tidligere antaget. Det arbejder man bl.a. med på Center For Hjerneskade ved Københavns Universitet.

Der er altså ikke længere nogen neurologisk grund til at tro, at hjernen ikke sagtens kan lære, udvikle sig og drage nytte af at blive stimuleret – selvom man er over 20 år gammel – eller selv om man har pådraget sig en skade…. Derfor må man ude i befolkningen også til at revurdere den opfattelse, man har af folk med hjerneskader, ligesom man generelt må revurdere noget af den ‘absolutte’ sandhedsværdi, som man tillægger sin samtids videnskabelige forskningsresultater. Hvem ved. Måske noget af det jeg har skrevet her vil være at betragte som det rene nonsens om 25 år, fordi man til den tid har udviklet metoder til at måle præcist, hvad der sker i hjernen……

Et andet dogme, som befolkningen godt kunne være foruden, er det med, at IQ-testen er et ‘absolut’ udtryk for intelligens. IQ-testen måler kun en del af intelligensen. Naturvidenskabsmænd har ofte en høj IQ-score, fordi en høj IQ-score er nødvendigt for at blive en god naturvidenskabsmand. Men andre professioner har brug for en anden type af høj intelligens, som IQ-tests ikke viser. Det betyder IKKE, at naturvidenskabsmanden er klogere end et andet menneske, blot at naturvidenskabsmanden har gode forudsætninger for at tænke på en bestemt måde. Gode naturvidenskabsmænd er eksempelvis ofte elendige politikere. Indenfor moderne videnskab arbejder man i øjeblikket med hele 9 forskellige former for intelligens. Man har altså aflivet fordommen om, at IQ-tests alene kan vise et billede af intelligens.

Om hukommelsen: Hukommelsen
Intelligensen
Seneste nyt fra hjerneforskningen

Advertisements

3 Comments

  1. sven nielsen siger:

    Er der noget tilgængeligt materiale om forskning af alkoholrelaterede hjerneskader?
    Ligeledes skader på frontallapperne, samt brugen af Benzodiasipiner.
    Efterspørger også materiale der viser alkoskader, ved jævnligt week-end misbrug, ved misbrug i 10 år, 15 år og så videre.
    Jeg er orienteret om at der er lavet forskning om alkohols indvirkning på hukommelse, det at kunne overskue problemer, det at kunne tage bestemmelser, samt hjernens evne til at i en ves grad at kunne regenere sig.

    Med venlig hilsen: Sven Nielsen

  2. hótigris siger:

    Der findes masser af forskning om alkohol og hjerneskader. Hvorvidt det er tilgængeligt, bliver jeg nødt til at undersøge. Ellers kan du prøve at skrive til hjernemadsen: http://www.peterlundmadsen.dk/hjernemad/brevkasse.html

    Der plejer man at kunne få svar på lidt af hvert. 🙂

  1. “Large-group Psychodynamics and Massive Violence” siger:

    […] Primary Objectification og Projektiv identifikation Om basale hjernefunktioner: Læs Reptilhjernen, hjerneforskning, seneste nyt fra hjerneforskningen og Hukommelsen Om kurser i psykiatri og psykologi fra […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: